Meget lavfraluft temperatur på Genvex anlæg.

Hej.

Det er nu 8 måneder siden vi fik vores Genvex anlæg, og det har gjort det godt.

Vi er dog stødt på en udfordring.

Efterhånden som det er blevet koldere har jeg set at fraluft temperaturen (hvor varm luften der bliver suget ud af huset er) er meget lav.

Vi har udsugning i bad, køkken, bryggers og en sekundær indgang. Sidstnævnte bliver kun brugt til at have en kummefryser. Hvad jeg ikke havde overvejet da vi fik anlægget i april, er at der ingen opvarmning er i fryserrummet eller bryggerset. Vi har et oliefyr stående i bryggerset men det er begrænset hvor meget varme det afgiver. Så der er ganske koldt i de to rum.

I dag, hvor vi havde -10 grader udenfor var fraluft temp. 10-11 grader. Det betyder så at det luft der kommer ind i alle de andre rum også er koldt, ca. 1-1,5 grad koldere. Det er ikke godt for olieforbruget konstant at få pumpet så kold luft ind i huset.

Er der nogen måde man kan få en art hætte eller lign. til at blokere de to udsugninger? I hvert fald mens det er vinter. Er det noget man kan/må? Hvis man holder hånden på et støvsugerrør vil støvsugeren nok beklage sig. Vil det samme gøre sig gældende for Genvex’en? Tager maskinen skade hvis man blokerer et par udsugninger?

Jeg håber på lidt hjælp.


2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Maskinen tager absolut ikke skade af det. Du kan skrue de 2 ventiler op så der bliver mindre sprække eller ingen sprække. Måske sidder der en kontramøtrik men det plejer at være nemt at skrue med den lille del i midten. 
Det vil gå lidt ud over den indstillede balance i huset med det har mindre betydning

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svar.

Jeg kiggede på det i går. Jeg har lukket af for de to udsugninger i de kolde rum og det gav en mærkbar forskel. Fraluft temp. steg ret hurtigt.

Jeg kan godt høre at der er mere aftræk i de resterende to kanaler. Jeg tænker at det ikke gør så meget. Det går også hurtigere at affugte badeværelset nu; selv på et lavere effektrin.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis