Ventilationskanaler (kalorifere) og Hess klimakabinet - vi fryser

Hej

Vi er for nyligt flyttet ind i et hus fra 1976 (167 kvm. + kælder) og har vores første vinter her. Vi har skiftet alle vinduer allerede inden vi flyttede ind, så de er spritnye. Huset opvarmes vha. ventilationskanaler (kalorifere) hvor der cirkuleres luft vha. et Hess CV20 klimakabinet. Varmen kommer fra en luft-til-vand varmepumpe fra 2011. Vores problem er, at vi simpelthen ikke kan holde varmen. Der virker til kun at komme kold luft ud af luftkanalerne i alle værelserne, og selvom vi supplerer med brændeovn, som burde varme luften ekstra op og dermed også hjælpe på varmen i de rum, hvor brændeovnen ikke er, kan vi ikke få temperaturen over 16 grader i flere af værelserne (når det er 0-5 grader udenfor). 

Jeg er ude efter viden og gode råd ift. hvad vi kan gøre for at få det varmere. 
- Er det muligt at optimere Hess klimakabinettet, så det sender varmere luft rundt/gør det mere effektivt?
- Skal vi regne med, at vores varmeproblem kun kan løses ved en større "omlægning" af vores varmesystem. Her tænker jeg på f.eks. at trække rør i ventilationskanalerne og etablere radiatorer i hele huset eller lægge nyt gulv og gulvvarme over det hele?
- Andre gode forslag modtages meget gerne.

På forhånd mange tak.

16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hvor meget kører varmepumpen for tiden? Kan ses/høres på udedelen.

Du må have et kontrolpanel til varmepumpen. Hvad står der her af temperatur og ydelse?

Hvad med vejrkompensation og varmekurve, har i prøvet at skrue på det?

Det må være muligt at tvinge mere varme ud.

Elektronikteknikeren
Hej Gregeren

Varmepumpen kører rigtig meget og er sat højere end anbefalet/forventet nødvendigt. Vi har en Octopus varmepumpe med en såkaldt ispind som udedel (som jeg har forstået er den meget lidt brugt i Danmark, men det er nu engang den vi har "arvet" fra de tidligere ejere). 
Octopus har jeg kendskab til, og kan forstå at flere har haft problemer med dem.

Jeg ville nok investere i en ny luft til vand varmepumpe, fra en kendt producent.

Det er ikke sikkert at det er nødvendigt at omlægge fra kalorifere til radiatorer. Ydelsesproblemet ligger ret sikkert i varmepumpen.

Står den med meget is på?

Elektronikteknikeren
Fedt at du kender den, det virker der ikke til at være mange, der gør. Vi har fået at vide af fagfolk, at det nok vil give mening at få en ny varmepumpe med bedre effektivitet, men vi ved bare ikke om det er det "eneste" vi kan/bør optimere på. 
Den står med meget is på ja. Har forsøgt at skrabe det af, men det sidder virkelig godt fast. Bør man være over den så snart, der begynder at komme is på, så det ikke sætter sig fast?
Den må gerne stå med is på de enkelte "arme" men det bliver problematisk når den gror sammen.
Den kan kun hive varme ud af luften når den har et stort overfladeareal, og det har den ikke når den bliver til én samlet isklump.

Vand den ned med haveslangen, og smelt isen af.
Hvis man slår på den risikerer man at der går hul så kølemidlet slipper ud.

Elektronikteknikeren
Annonce
Kunne det ikke tænkes at der er ret meget varmetab i sådanne luftkanaler, samt at man så har luft til vand vp, der så varmer luften op.
Måske du i virkeligheden var bedre kørende med 2-3 luft til luft varmepumper ???

Vi prøver igen, i morgen --
Du skal have noget mere varme ud af den varmepumpe. Problemet kan sagtens være den is som skal væk. Der sidder også en termostat i din Hess luftvarmer, men det hjælper jo ikke noget hvis varmepumpe ikke kan give noget fra sig. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Er du sikker på din luft til vand varmepumpe kan give nok varme?
Det jeg har hørt, er at de kører med ret lav temperatur, det skulle være godt til gulvvarme..
Hess skal vist have 60gr og gerne mere....

-Ulrich
Hej Trine.
Jeg kunne foreslå at du købte 2 stk. digitale termometre i "Bøndernes Paradis" (læs: Harald Nyborg). Sæt et termometer på fremløbsrøret og et termometer på returrøret fra Hess'en. På min har jeg en temperaturforskel på ca. 5 grader.
Hvis du har en væsentlig mindre delta T, har du fundet problemet: måske luftfilter skal renses/udskiftes?
Mvh.

Mvh. jamaho
Tusind tak for alle jeres svar og forslag. Vi har netop haft service på vores Hess klimaanlæg, og fundet ud af, at der er to problemer:
1. Både varmeflade og motor i klimaanlægget fungerer ikke optimalt, og en anden udgave af Hess anlægget (lavtemperatur) vil fungere bedre sammen med vores varmepumpe.
2. Effektiviteten af vores varmepumpe (Octopus ispind) er meget lav, når det står med is på, hvilket nærmest er umuligt at undgå, når det er så koldt, som det har været de seneste uger. Vi må derfor vente på lidt varmere vejr før vi kan afrime den og forhåbentlig få mere varme ud af den.
Optimalt er vores system i hvert fald ikke, så vi må finde en bedre løsning inden næste vinter. 
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis