Hjælp til indkøb af dæmpbare LED Gu5.3 spots

Hej

Jeg har for nyligt overtaget et hus, hvor der i gangen er installeret 9 spots i loftet, som kan dæmpes. De kan dæmpes ved at holde afbryderkontakten nede, hvorefter spotsene dæmpes i styrke. Der sidder 20watt spots i, som bruger en del strøm, og vi vil gerne have dem udskiftet med LED spots. 
Det er åbenbart ikke så let at finde LED spots, som kan dæmpes, med en GU5.3 fatning til en rimelig pris. 
Det er et 12 volts system.

Jeg har fundet følgende LED spots, som kunne være en mulighed: 
https://www.lyskilderdirekte.dk/osram-parathom-pro-led-spot-gu5-3-mr16-4w-230lm-36d-930-varm-hvid-bedste-farvegengivelse-daempbar-erstatter-20w-4058075431553 

Dog står der på dem, at man skal sikre sig, at en LED transformer er nødvendig. I vores teknikskab er der installeret en form for LED transformer, som kan ses på vedhæftede billede.

Nu vil jeg gerne have jeres hjælp til, om ovenstående LED spots vil virke hos mig med dæmpning inden jeg køber dem? 
Hvis I har forslag til andre LED spots, hører jeg også gerne om det :) 

På forhånd mange tak for hjælpen.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds.

Den du viser er jo identisk med den som de tilbyder som ekstra tilbehør hvor du køber pærerne. Og 9 lamper x 4 W er inden for området 20 - 70 W 
 For at være sikker på om det kan virke skal du vise et billede af lysdæmperen. Den kan sidde på tavlen lige ed siden af. 
Jeg kan så ikke forstå at det har virket indtil nu, da 9 x 20 w ( de oprindelige) er 180 W og derfor langt over de maks 70 W som driveren kan bære.
Der er så et par muligheder.
1. Du viser ikke den driver som hører til de 9 lamper. Prøv at tage det lilel grønne dæksel af, tag en ledning af og se om spots stadig virker.
2. Der er blevet skiftet til LED lys af tidligere ejer. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Mange tak :) og tak for det fyldestgørende svar!

Inde i teknikskabet er der også følgende installeret, som vist hører til spots (se vedhæftede billede). Får du noget ud af det?
Udover de 9 spots i gangen, som kan dæmpes, er der installeret 3 spots i loftet på badeværelset. De kan dog ikke dæmpes. Sælger havde udskiftet 2/3 af dem til LED spots, og jeg har den anden dag skiftet den sidste til en model, som heller ikke kan dæmpes. 
Det sidste du viser er en driver som kan levere nok strøm til dine 9 spots i gangen. De tager jo 180 W og driver går fra 50 - 210 W Den lille du viste først er så til de 3 i bad.
Men der må sidde noget ved dine sikringer som f.eks. en lysdæmper. Du skal nok købe de pærer som du beskriver og samtidig den tilbehørs driver som er magen til den du har til badeværelse. Så må et forsøg vise om det kan dæmpes med det du har. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Mange tak for hjælpen. 
Ja, der er nok ikke andet for end at give det et forsøg. 
Der skal vel en elektriker ud og installere driveren hvis ikke det virker? 
Det vil ikke virke med den driver du har nu. 9 x 4 w er mindre end 50 W som er det mindste den driver kan håndtere.
Ja det er fast installation så det er elektriker arbejde. Jeg ved jo ikek hvor meget du selv kan skrue, men det er en ret simpel operation at skifte den driver. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis