Orangeri uden vindforankring/skråbånd?

Hej derude,

Jeg er ved at planlægge et orangeri-projekt til start efter vinter. Planen er at bygge ud fra vores sydvendte gavl med et isoleret orangeri på 30 m2 (5x6m), sat på en muret sokkel og med sadeltag. Væghøjden bliver totalt 3m og kip I ca 4,2m. Se vedhæftede billede som principskitse.

Jeg vil meget gerne se om jeg kan lave det som en helt åben tagkonstruktion og tænkte derfor på at lave en bjælkespærskonstruktion med limtræs kiprem, og således undgå hanebåndsspær der tager lidt af fornemmelsen af højden til loftet synes jeg.

Har kigget lidt i spændviddetabeller for både kiprem og spær, og med størrelsen på orangeriet ligner det jeg er ude i en 140x366 limtræs kiprem og spær på 70x145 (afstand på 80cm). Taghældning er 25 grader btw.

Tag og vægge skal være af 2 lags termoruder hvor taget laves med lamineret tagglas. Jeg har fundet et system til montering på toppen af træspær så der ikke skal fræses ud. (Er ikke helt sikker på reglerne her på forum omkring link til forhandlere så har ikke  sat link ind, men gør det gerne).

Nu til mit spørgsmål:

Når jeg ser diverse producenter af isolerede orangerier/drivhuse i f.eks. alu-profiler eller kunststof med stålkerne, så har de ikke skråbånd på til vindforankring, og kun få eller ingen "hanebånds-wire/stål". De står jo fint rundt om i landet uden at blive blæst omkuld.

Så, vil jeg mon kunne slippe afsted med min konstruktion uden at lave vindforankring på skrå af taget? Eller SKAL der skråbånd/lignende på når konstruktionen er af træ?

Ville helst være foruden rent designmæssigt men det skulle jo gerne kunne holde sig oppe i vinden...

P.s. orangeriet vil praktisk talt kun få signifikant vindpåvirkning på siderne (øst/vest) da der kun er 4-5 meter til skel mod syd hvor vores nabos 1,5 etages hus hus står og giver læ for vindpåvirkning lige ind på gavlen fra syd.

Håber det gav mening, og ser frem til at høre hvad i tænker :)

/Christian 




Hej derude, Jeg er ved at planlægge et orangeri... Vis hele indlægget
14 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Tak for svar!

Det der undrer mig er som sagt at udestue/drivhus firmaerne klapper dem op som på den tegning jeg har vedhæftet, blot fæstnet på muren.

De har ingen skrå vindafstivning eller for den sags skyld forankring helt ned i fundament.. De påstår de har masser af erfaring og samme slags huse stående helt ude ved Vesterhavet. 

Er det "bare" fordi der er stålprofiler inde i deres moduler, eller hvad tænker i?
Jeg har lavet noget lignende hos søn og svigerdatter, dog lidt mindre og fritstående. Det blev også monteret med enkelt lags glas. Da jeg har adgang til 40 x 3 mm alu fladprofil så er glasset gjort fast efter samme princip som du viser. Jeg har bare lavet det selv. 
 Min plan var at det skulle være med glas i taget også men desværre blev der valgt tagsten. Det giver så den fordel at man ofte kan sidde derude og nyde tilværlsen uden at det bliver drønvarmt, men planter gror ikke optimalt. 
I hver af de store vinduer på hver side af et hjørne er der monteret en skråstiver af samme dimension som stolper. Det ser godt og stærk ud. Så er der trukket ståltråd på tag spær fra øverste hjørne ag helt ned til nederste hjørne. Altså 2 x kryds. Det er skudt fast med klammer  på hver spær og ved ender er der klammer over spær og trukket ned over hjørnet - drejet tilbage så det låser med en løkke. 
Det har da holdt til de storme der har været de sidste 7-8 år. 
De 4 største ruder i gavle ( du har kun 2 ) kan lukkes op og styres af de billige automatiske vindues åbnere. 
 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for input Erik, mit mål er lidt at undgå for meget der går på kryds og tværs :)

Med blik på forslag om afstivning af hjørner, kunne man forestille sig at afstive alle hjørner i den yderste gavl med store bordbærings beslag ala vedhæftede og så bundrem dybt forankret ned i sokkel?
Det kunne nok hjælpe, men ikke meget. Skal der være noget holdbart så kan du sømme trekantede 22 m krydsfiner plader i hjørner. 
Jeg synes stadig den naturlige skråstiver er pænere. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis