Hej,
Jeg skal have boret et hul i min ydermur, der er ca 5cm i diameter. Muren er omkring 32cm tyk, og jeg ved ikke helt hvad den er lavet af, jeg tror det er mursten og/eller byggesten i tegl, måske gasbeton eller leca (eller en kombination).
Og nu skal jeg så finde ud af hvordan jeg får løst den opgave, men jeg er ved at blive skeløjet af at søge på nettet og finde rundt i sds+, hulsav/kopbor/hulbor, særlige murbor og deres længde etc.
Jeg er ikke bange for værktøj, og det gør mig heller ikke noget at skulle bruge nogle hundrede på at indkøbe et nyt bor eller to. Jeg skal ligesom bare finde ud af hvad jeg skal købe?
Jeg har et kopborsæt, men de er jo ikke ret lange - og de længste jeg har kunnet finde på nettet er 15cm, hvilket er et godt stykke fra de 32+ jeg skal bruge (jeg går ud fra jeg ikke kan finde det, fordi jeg ikke ved hvad det jeg leder efter hedder - der findes jo adskillige huse derude med huller til udsugning i væggene, haha)
Så er der mon nogen her der kan hjælpe?