Hej LDS
Jeg har vist givet mig selv en udfordring af de større. Skal til at støbe gulvet i soveværelse + vi har lige støbt i badeværelset. Begge rum ligger yderst i huset.
Nu stikker der et bundt varmeslanger op ved siden af rummene. De skal føres under stuegulvet (billedet) som er på strøer ca 8 meter, og derefter igennem nogle tomrør, der er forberedt under gulvet i et rum, der er støbt men som ligger inden bryggers/teknikrum. Især denne sidste del tror jeg bliver svært.
Planen er at save nogle snit i stuegulvet og derefter tage en række brædder op (destruktive angreb er ok her, da stuegulvet skal laves næste år). Derefter forsøge at få gulvvarmeslangerne under strøerne. Men - de er jo super ufleksible at arbejde med.
Overvejer derfor et alternativ: skubbe gulvvarmeslangestumper gennem tomrørene, så jeg har de 4 stykker stikkene ind i stuen, og så samle dem med fittings med de lange ruller, der føres hen og møder dem. Det vil lette det gevaldigt, at jeg ikke både skal føre “rullerne” hen til endevæggen i stuen OG under tomrørene, men blot hen til endevæggen. Håber det giver mening, ellers tegner jeg. 😊
Så spørgsmålet er - er det en rigtig dårlig idé at lave en lille “mellemstation” med samlinger af gulvvarmeslanger for at lette arbejdet? Selvfølgelig fuldt tilgængeligt under fx en inspektionslem indbygget i gulvhøjde på væggen (som er hulrum mellem gips). Der skal stå et skab foran.
Jeg ved det øger risiko for utæthed. Men omvendt har jeg aldrig set en pex fitting blive utæt.
Mvh Emil