Lovliggørelse af tilbygning (tidligere udestue)

Er der nogen med kendskab til regler og bygningsreglementer, der kan forklare, hvad det betyder, når man ( i 2017) får tilladelse til at lovliggøre en tidligere udestue og lægge den til boligarealet, med følgende bemærkning på tilladelsen?:

"Tilladelsen er givet efter reglerne i kapitel 1.3.2 i Bygningsreglementet 2015, hvor
sagsbehandling kun sker efter kap. 2 og kap. 5. Desuden er bestemmelserne om
øvrig lovgivning i kap. 1.10 undersøgt."

Og er der samtidig nogen der ved, om der var konkrete krav til isoleringsmængde i f.eks. gulv og loft i en sådan tilbygning i 2017?

Eller kunne man blot fjerne dørene ind til resten af beboelsen og rette kvadratmeterantallet på BBR? 

På forhånd tusind tak, hvis nogen kan hjælpe med dette spørgsmål.

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøv at søge på “BR 2015”. Så vil du finde en del af de oplysninger du søger.

Søren O
Tak for svaret Søren.
Jeg har været inde og læse BR15 flere gange, men synes ikke at jeg kan finde det jeg søger.
Jeg prøver at finde ud af, om en tilbygning virkelig er lovliggjort, hvis man har fået ovenstående besked fra kommunen, som svar på en 2 linjers ansøgning, uden medfølgende tegninger eller anden dokumentation for byggeriet, og derefter blot har fjernet væg og døre mellem en udestue og resten af beboelsen.
Efterfølgende er BBR rettet til med ekstra 18 m2 og huset solgt videre.
Prøv om du ikke kan se selve sagen inde på kommunens byggesagsarkiv. Er det Odense Kommune, så søg f.eks. på “byggesagsarkiv Odense”. Så bliver du guidet videre.

Søren O
Kære Søren
Der har jeg været, og efter overtagelsen af huset også talt med kommunen for at høre, om de måske har mere materiale liggende fra den byggesag.
De kunne grave 20 år gamle tegninger fra den oprindelige opførelse af udestuen frem fra mikrofilmlageret, men intet af nyere dato.
Efter de gamle tegninger at dømme, er der ikke efterisoleret eller lavet om på konstruktionen i forbindelse med at udestuen blev inddraget i boligarealet.
Indeklimaet i hele huset lider under dette. Der er meget koldt om vinteren og meget varmt om sommeren.
Og det er derfor jeg prøver at finde ud af, om lovliggørelsen overhovedet er lovlig.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis