Afmontere bundglasliste

GodeVen
GodeVen
421 5220
Jeg skal på et tidspunkt have skiftet en termorude i et vindue fra ca. 1995. Bundlisten er som på billede. Hvordan fjerner jeg bundglaslisten?

Jeg går ud fra, at efter jeg har fjernet listerne i siderne, kan jeg trække den op. Evt efter nogle tap med en hammer på et 5 mm stykke træ/plastic under bundlisten. Jeg gætter på at den sidder i nogle clips.
Hvor stor er sandsynligheden for, at jeg kan genbruge den og evt clips?

Vinduet sidder i et vinduesparti, så jeg vil helst genbruge bundglaslisten. Jeg har ikke undersøgt, om jeg kan få en ny med samme design.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
S. Fabrin
S. Fabrin
14646 4400
Prøv at se om der ikke er nogle plaststykker, der kan skubbes sidelæns, så listen kan tages af. Listen monteres så igen ved at placere plaststykkerne udfor de tilsvarende fastsiddende på karmen og skubbe listen på plads.

fase
cdp
cdp
774 5792
Sidelisterne skal sikkert fjernes, prøv så forsigtig at banke alulisten op med en gummihammer - der sidder nogle plastik klips under listen den trykkes fast i.
Prøv dig lidt frem, måske skal den have et daf på forsiden, så den slipper på kanten med gummilæben mod ruden. Undgå selvfølgelig slagmærker.
Hvis maling holder sidelisterne fast, bryder du lige filmen med en hobbykniv.

 

GodeVen
GodeVen Trådstarter
421 5220
Jeg var forbi og prøvede at fjerne den ene glasliste i siden. Jeg kan ikke se eller mærke nogen clips eller andet der holder bundlisten. Jeg prøvede at trykke den opad uden held. Jeg satte en skruetrækker ind under listen fra siden og prøvede at brække op. Jeg brugte de kræfter jeg vil mene er maksimum for en 1 mm aluminiumsliste.

Jeg kan se at listen har midtvejs et lodret stykke, som ikke går ned i nogen synlige clips under. Efter jeg kom hjem, kom jeg til at tænke på, om jeg skal afmontere den ved at trække den væk fra ruden. Jeg prøvede kun opad.

På billedet ses profilet med lidt maling på enden. Under profilet er det lodrette stykke og nederst den malede ramme.

Er det realistisk at få den af, uden at ødelægge den?
Annonce
Jens J.
Jens J.
822 3500
Ved du hvilken fabrikat dine vinduer er ?
Hvis du finder ud af det kan du henvende dig til producenten og få råd og vejledning til afmontering.

Alternativ kan du søge på forskellige bundlister og se hvordan de skal monteres. Dermed få en fornemmelse på hvordan de evt. kan afmonteres.



Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
GodeVen
GodeVen Trådstarter
421 5220
Jeg har set på flere instruktioner om montering, men de siger blot at listen fastgøres i de monterede clips. Der er ikke retning med i forklaringen. Jeg så en video, hvor den blev skubbet/slået i retning mod ruden.

Jeg kender ikke fabrikatet på vinduet. Det er sikkert en lille "lokal" producent.

S. Fabrin
S. Fabrin
14646 4400
Clipsen sidder på karmen. Liste frigøres ved at skubbe nogle "låsestykker" sidelæns med en tynd skruetrækker, så de går fri af clipsene. Og som der ofte står i brugsanvisninger: Montage i omvendt orden.

fase
Annonce
GodeVen
GodeVen Trådstarter
421 5220
Problem løst

Dette er mest til dem der på et tidspunkt kommer forbi denne tråd.

I dette tilfælde skulle listen afmonteres ved at trække den udad (væk fra glasset).
En spartel til at beskytte træværket og så kunne jeg trække dem fri med en kløftehammer. Det var ikke noget problem at genbruge klodserne.

Lige et par hint til at skifte ruder. Jeg have set forskellige videoer, hvor de alle bruge en sugekop til at løfte glasset ud og ind. Jeg havde ikke lyst at købe en sådan (200 kr + porto) til fire vinduer. Jeg købte i stedet Støttehåndtag med sugekopper i Harald Nyborg til 30 kr. Man skal ikke være bange for at den ikke kan holde. Tværtimod man skal nørkle lidt med at få den af, men med en spartel under kanten går det let. Til et lille antal ruder er det en rigtig fin løsning.

Jeg 3d printede en glasskovl/rudeløfter til at flytte på glasset når det er i rammen. Så afstandsstykkerne kan sættes rigtigt.  Den holdt fint (Thingiverse, Glazier shovel. Jeg måtte lave den lidt mindre end originalt). Jeg tror også man kan klare sig med en trækile.

Det omtalte vindue havde skrå bundfals, der genbrugte jeg de gamle skrå afstandsklodser. Da det var med fast karm, fik den kun i bunden. Jeg skiftede også glas i tre tophængte vinduer fra 1970. De var med flad fals så der kunne jeg bruge Knudsen kilen afstandsstykker med en bredde på 22 mm. Glasset var 20 mm to-lags termoruder (fritidshus).

Det var et stort arbejde at få glaslisterne af de gamle vinduer. Det letteste var at bruge en multicutter med træ/metal klinge. Jeg sømmede de nye glaslister på. Sømmene var rillede og der skulle solide slag til at dem i de gamle rammer, der nok er af hårdt træ. Selvom jeg holdt en gummiplade mellem rude og søm, brød jeg mig ikke om at slå til. Der skulle mange slag til. Næste gang prøver jeg med glaslisteskruer.


LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07 Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Populært lige nu

  1. Tænder når strømmen er billigst
    Grøn energi og sparetips (læst 2187 gange)
  2. Hvilken VVS´er har ret?
    Lav-Hus (læst 562 gange)
  3. Kun halvdelen af komfuret virker
    Hårde hvidevarer (læst 501 gange)
  4. Stavvibrator hvor stor?
    Lav-Hus (læst 253 gange)
  5. Træk fra fodpaneler fra krybekælderen
    Lav-Hus (læst 275 gange)
  6. Køb af label maker
    Gadgets & dimser (læst 468 gange)
  7. Fjerne rust på file.
    Værktøj og maskiner (læst 280 gange)
  8. Valliant gasfyr taber tryk/vand
    Fyr og opvarmning (læst 428 gange)
  9. Frostvæske på centralvarme?
    Fyr og opvarmning (læst 259 gange)
  10. Overdimentionering af Nilan Comfort anlæg
    Lav-Hus (læst 443 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her