Reperation og forebyggelse af råd i garagebygning

Hej,

Ved mit sommerhus står en garagetilbygning, hvor den ene side af bygningen har stået med trækonstruktionen i jordniveau, hvilket har betydet, at svampe, rødder mm. har haft et festmåltid i form af fugtig træbeklædning og konstruktion. Det vil jeg selvfølgelig have lavet i håb om, at det kan redde en ellers god garage. De andre sider af garagen ser fine ud.

Jeg har (som billederne måske viser) forsøgt at grave fri, så soklen er fri for jord. Og så vil jeg lægge de gamle fliser op ad soklen igen, men denne gang, så de ligger lidt lavere end soklens niveau. Mit spørgsmål er, om det vil være nok til at holde det nye træ nogenlunde fugtfrit? Jeg vil jo helst gerne slippe for at skulle gentage dette lige foreløbig.

Ift. reparationen tænker jeg at 'luse' den rådne del af træet ud og erstatte det med nye reglar. Vil behandling af disse med træbehandling og brug af murpap mellem regler og sokkel kunne holde eventuel optræk af fugt ude af konstruktionen? Og så kommer der selvfølgelig nye beklædningsbrædder på til sidst.

På forhånd tak for hjælpen,
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det nytter ikke at luse det ud som er råddent. Du må skifte det ud. Stolpeenderne kan fornyes hvis du understøtter taget og så skifter du også bundremmen. Brug en trykinprægneret til bundrem og læg murpap under som det ser ud til at der er.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis