Lysdæmperen LK180LR er fjernet - ny LED lampe blinker stadig

Hej godtfolk og hjælpsomme sjæle

Jeg har skiftet en lysekrone med halogen stifter (En Herstal af de helt ukønne) til en ny lampe med et LED bånd, som lyskilde. I lampen er der en transformer, som kan styres med en lille fjernbetjening.

I loftsudtaget var der fase, nul og jord i farverne brun, blå og grøn/gul ledninger.

Den oprindelige lampe blev styret af to kontakter:

1: På førstesalen sad en LK 180LR lysdæmper med touch. Jeg har vedhæftet billede af, hvordan den var forbundet.

2: En almindelig afbryder i stue-etagen en fjeder i, som kunne tænde/slukke og holdes inde for at dæmpe eller øge lysstyrken.

Jeg har nu forsøgt at afmontere 180LR lysdæmperen, fordi den var overflødig og ville konflikte med LED lampen og den indbyggede lysdæmper.

Jeg har skiftet lysdæmperen ud med en afbryder med tre propper, som jeg havde liggende. Rød+sort+sort propper. Jeg har sat den brune fase ledning i rød, som jeg plejer i en almindelig afbryder, og forsøgt med med den orange ledning og sorte ledning i de to sorte propper.

Det virker faktisk. Men efter mellem 2-20 minutter begynder lampen at blinke og te sig åndsvagt. Aldrig med det samme men først efter et stykke tid.

Jeg kan læse mig til at den gule prop, hvor der sad en sort ledning er en mellemledning. Den gætter jeg på er forbundet til fjederafbryderen i stueetagen til impulsstyring af lysdæmperen på førstesalen. (Beklager, hvis mit el-lingo er forkert.)

Jeg kan godt leve med, at kontakten med fjeder i stue-etagen ikke virker mere som afbryder til lampen. Det ville være rart, men hvis det ikke er muligt, så er det bare sådan. Men at lampen blinker er mit problem.

Har I nogle forslag? Det er værdsat.

Billederne:
1: Lysdæmper som den var monteret
2: Afbryder med fjeder i stue-etagen
3: Den afbryder, som jeg har erstattet lysdæmperen med.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Din kontakt i stuen kan bruges men der skal så være 3 ledninger mindst der. Jeg ser kun 2.
Det kan næppe være din afbryder så det må være lysdæmper / fjernbetjening som hører til systemet der opfører sig underlig. Er det købt sammen så du er sikker på at det matcher.
Men for at være på sikre side så monterer du direkte strøm på dit lyssystem og ser om det så stadig opfører sig tosset.
Det kunne være en ledning fra en stikkontakt. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for lynhurtigt svar!

Jeg undrede mig også over sort/brun kombi i afbryder i stuen. Jeg gættede på, om det mon var en fase og så mellemledningen (sort), som styrede lysdæmperen nede fra. Lampen er købt som en samlet enhed, hvor transformer/lysdæmper er i lampen loftdåse, så jeg har ikke sat forskellige ting sammen.

Jeg kan godt se, at jeg er nødt til at forsøge mig med at forbinde lampe direkte til en stikkontakt, for at se om jeg kan reproducere problemet.

Kan jeg evt droppe den ene ledning i afbryderen også, som jeg beskriver. Jeg har jo dybest set ikke brug for at mellemledningen sidder i den bye afbryder længere. Jeg tænkte, at det måske kunne forstyrre. Under alle omstændigheder er jeg nødt at fejlfinde, som du beskriver det. Tak!
Den mellemledning har du ikke brug for, så tag den ud afbryder oppe. Jeg tror ikke det giver nogen ændring, da der ikke er strøm på mellemledning når man ikke trykker på kontakt i stue. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis