Udregning af besparelse ved forskellige grader med varmepumpe

Jeg har 2 stks Mitsubishi Hero LN25 (1 i stuen og 1 i kælderen) og jeg er meget interesseret i at finde ud af hvordan jeg kan udregne hvad der er mest effektivt i.f.t. strømforbrug (specielt i disse tider).

Jeg har timer på, så den i kælderen stopper i de dyre morgen + aftentimer og har lidt lignende i stuen, men jeg kan ikke helt gennemskue forbruget ved at gå fra f.eks 21 grader til f.eks 20 eller 19.

Hvordan finder man ud af det? Jeg er med på SCOOP værdi og KwH, men ved ikke hvad f.eks sidstnævnte beregnes ud fra.

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er mange parametre der skal medregnes. 
temperatur uden for, stille vejr eller blæst, isolerings grad, og hvor utæt er døre og vinduer.
Skal vi sige at du har dårlig isolering, utæt hus og i kold blæsevejr, så vil en sænkning på f.eks. 2 grader give meget besparelse. Men er de 3 ydre ting i orden mindre besparelse. 
Den dag der er 0 grader og du sænker fra 22 til 20 grader så er det omkring 10 % besparelse Men er der 10 grader uden for og du sænker det samme er det omkring 5 % Og så har du der udover dit behov for varmt vand. 
Så det er ret kompliceret at regne ud. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 26-09-2022 20:44:49

Der er mange parametre der skal medregnes. 
temperatur uden for, stille vejr eller blæst, isolerings grad, og hvor utæt er døre og vinduer.
Skal vi sige at du har dårlig isolering, utæt hus og i kold blæsevejr, så vil en sænkning på f.eks. 2 grader give meget besparelse. Men er de 3 ydre ting i orden mindre besparelse. 
Den dag der er 0 grader og du sænker fra 22 til 20 grader så er det omkring 10 % besparelse Men er der 10 grader uden for og du sænker det samme er det omkring 5 % Og så har du der udover dit behov for varmt vand. 
Så det er ret kompliceret at regne ud. 

 Det er et godt svar. Jeg tænker at blæst vs stille vejr vel ikke har en påvirkning på om den står til 20 eller 22 grader? Vi har heldigvis spritnye 3-lags vinduer og hulsmursisolering. Dog muligvis tvivlsom tagisolering (umuligt at komme til at se).


Det er en luft/luft, så desværre klares vandet med gas :l
Blæst har indvirkning på forbruget. Huset afkøles mere når det  blæser. Men det gælder naturligvis både ved de 22 og ved de 20 grader men jo mere varme du har i huset des mere indvirker det. 
Når man har styring på f.eks. gas eller oliefyr så sidder der udeføler som både registrerer temperatur og vind. 
( afkøling af en modstand) 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hver gang du sætter temperaturen ned med 1 grad så sparer du ca 5 % , i energi , 

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Grundkursus energiforbrug til boligopvarmning.

For at holde en bestemt temperatur i huset, skal man tilføre lige så meget varme som forsvinder ud af vægge, vinduer, loft, gulv osv. Hvis der fandtes huse der var 100% isolerede (U-værdi=0), skulle der kun bruges varme for at hæve temperaturen. Når temperaturen var nået, var der ikke brug for mere opvarmning. Yderlige opvarmning ville blot hæve temperaturen mere. Sådanne huse findes ikke, der er altid tab til omgivelserne.

Hvis det er vindstille og mørkt eller gråvejr udenfor, er energibehovet kun styret af to ting: Isolering og forskel mellem ude- og indetemperatur. Man kan regne energibehovet for de forskellige bygningsdele, hvis man kender U-værdien, areal af bygningsdel (i m2) og antallet af grader i forskel mellem ude- og indetemperatur. Ganger man de tre værdier sammen, får man antallet af watt, der forsvinder ud gennem den bygningsdel. Hvis man beregner for alle bygningsdele til omgivelserne (klimaskærm) og medregner kuldebroer mm, kan man beregne hele huses energibehov i vindstille vejr.

Hvis man har forstået beregningsmetoden, kan man se at hver grad man hæver temperaturen indenfor i forhold til udenfor, koster den samme mængde energi. Der skal altså dobbelt så meget energi til at holde en temperatur på 20 grader inde når det er 0 grader ude, i forhold til hvis det er 10 grader ude.  En kold dag sparer man den samme mængde energi for hver grad man sænker indetemperaturen. Hvis man hvis man har 20 grader højere temperatur inde end ude, sparer man altså 5% ved at sænke temperaturen med 1 grad. Er der 10 graders forskel, sparer man 10% for hver grad. Besparelsen i kroner ville være den samme i begge tilfælde.

Man kan også udlede, hvis alle bygningsdele havde den halve U-værdi, ville forbruget kun være det halve.
Ovenstående kan give et overblik over energiforbrug, og er den metode energikonsulenter bruger. De tager ikke hensyn til at vind og regn kan give yderligere afkøling, eller at personer og elektrisk udstyr giver varme. Solen giver også varme især igennem vinduer.  Der er også andre faktorer, fx at en højere indetemperatur giver flere dage med behov for opvarmning.


Det der vel er med varmepumpen er, at for hver grad udeluften er koldere, falder effektiviteten, og derfor må 1 grads lavere rumtemperatur vel også give større besparelse end for andre opvarmningsformer. Min varmepumpe (som dog er luft til vand) lover, at ved 7 grader ude kan den levere en fremløbstemperatur på 35 grader med en COP på 5,12. Falder udetemperaturem til 2 grader kan samme fremløbstemperatur leveres med en COP på 4,27. Jeg kan ikke finde lignende specifikationer for Mitsubishi Hero, men man må i hvert fald gå ud fra, at koldere udeluft også her gør hver kwh varme dyrere at producere, oven i at der er brug for flere af dem.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis