Hulkehlliste skære skæv vinkel

En bekendt har besluttet at sætte hulkehllister op mellem lofter og væg i stedet for de normale skyggelister.
Jeg har gjort hende bekendt med, at det nok vil medføre noget fugearbejde, da hverken vægge eller loft jo er snorlige. Men sådan skal det være.
Det næste problem er så, at i det ene rum er der skråvæg, således at loftet også går skråt ned. Så er det lige, hvordan jeg nemmest kan skære en hjørnesamling til, hvor den ene liste sidder vandret, og den fra skråvæggen så komme skævt ned og rammer den vandrette.
Findes der er måde at beregne og skære smigen, eller lader man en af dem gå helt ind i hjørnet og så prøver at skære den til med runding osv, for at få det til at passe.
Jeg vedhæfter et par billeder for nogenlunde at illustrere listernes placering, når de skal sættes op. 
På begge billeder er listen til venstre den, som vil være vandret, mens den til højre er den som skal følge det skrå loft. Om listerne er lige samme str. ved jeg ikke, da jeg ikke har set dem endnu, men det har jeg en ide om, at de er. Der vil også blive et problem med, at grundet den skrå vinkel, vil listerne ikke være lige "høje" i samlingen, så der må også blive noget tilpasning.
Dernæst vil den vandrette liste ikke slutte tæt til loftet, da det jo er skråt, så enten skal der fuges, eller også skal den skæres skrå på bagsiden, så der ikke bliver så meget luft over den.
Nogen ideer?


Kurt B. Andersen
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan holde dem imod hinanden og så mærke op med en blyant. Det er vist den nemmeste måde. Det er ikek sikkert det rammer 100 % første gang men hvis du ikke har afkortet listen i den anden ende så er der jo lidt til overs til at justere med.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Det bliver nogle dyre skyggelister, men det må din bekendte jo selv om.

Hvis du skærer med en geringssav som både kan skære i smig og kippe, kan det godt lade sig gøre at skære så de næsten passer sammen. Du vil dog skulle skære nogen af vinklerne fra bagsiden af listen da saven kun kan kippe mod venstre. ( jeg har i hvert fald aldrig set en der kan begge)

Som elmanden skriver så lad være med at skære dem af på længden før du har prøvet dig frem, det er let at få skåret smigen den forkerte vej når man står og vender og drejer det i saven.

Selvbygger med stort S. 
Jeg har en kap/gehringssav til rådighed, men vinklerne er svære, bl.a. fordi den jo ikke kan komme til at passe 100%, da den der kommer skråt ned på grund af vinklen vil være højere, således at selve hulningen simpelthen ikke kan komme til at passe, da den nederste lige stykke formentlig vil ligge nede under den vandrette liste.
Men måske har problemet løst sig - jeg har haft kontakt med pgl. og forklaret problemet, dels med højdeforskellen og dels med at den vandrette ikke vil ligge tæt mod loftet, medmindre den også skæres skrå på bagsiden (hvilket så nok skulle kunne lade sig gøre.
Men vi er nået frem til, at den vandrette liste sætter vi slet ikke op, således at de lister som kommer skråt ned, bare skal skæres i vinkel i forhold til væggen, hvilket ikke burde volde store problemer.
Jeg takker for indlæggene.

Kurt B. Andersen
I forbindelse med noget helt andet fandt jeg på youtube faktisk en løsning på netop dette problem. Det er på russisk, men man kan slå oversættelse til eller bare se, hvorledes det gøres. Nu kan jeg godt forstå, hvorfor jeg ikke lige kunne se løsningen for mig, da den er noget anderledes, end jeg lige havde forestillet mig.
Tilpasse skæv vinkel​​​

Kurt B. Andersen
Lav øvelserne hvor du finder bedste metode med en stump liste på 10-15 cm. Og brug så den fundne metode på listen der skal monteres.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis