Forstærkning af gennemborede etagebjælker

Jeg står midt i et badeværelsesprojekt, hvor valget af et kæmpe Unidrain, 75mm afløbsrør og P-vandlås har haft den konsekvens, at tre etagebjælker, to steder, vil blive skåret igennem fra toppen og lige knap halvvejs ned ad bjækens højde, der hvor afløbsrørene skal forbi. Det reducerer dens nedbøjningsmodstand til et sted mellem 1/5 og 1/8. Det betyder, at der ikke kan monteres nok lasker/bjælker/krydsfiner på siderne, til at kompensere for svækkelsen. 

Løsningen er lige til, men også lidt nervepirrende: etagebjælkerne skal forstærkes med jern.

Min fikse idé er at montere et fladjern på hver side af hver bjælke, hvis kombinerede styrke er den samme som bjælkens, før den saves halvvejs over.

Styrken er proportional med Bredde x Højde^3, og E-modul for almindeligt stål er ca. 20 gange større end for træ. Dvs:

Træ: 50 x 192^3 x 1 = 3.5E8
Stål: 2 x 10 x 100^3 x 20 = 4.0E8

Altså to profiler på 100x10 mm boltet fast på siderne af bjælkerne burde afstive den nok til at give den samme styrke, som den havde før udskæring til afløbsrør .

I hvert fald i teorien.

Har jeg overset noget?

Laver alt selv - koste hvad det vil!
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror ikke  du har overset noget ud fra dine forudsætninger. Men der skal godt nok nogen skruer i for at det kan matche 10 mm fladjern. 
 Det skulle lige være om der ikke var en alternativ vej at gå med afløbsrøret. F.eks. ud imod muren og så hen under bjælker i / ved indermur eller hulmur.Eller helt under bjælker altså oven på evt. nedhængte lofter i etagen under.
Eller lidt mindre end 70 mm  rør
OG /Eller sænke røret lidt så den går midt igennem bjælker og forstærkning. Så bevarer du mere af bjælkens bæreevne og kan så måske forstærke dig ud af problemet med krydsfiner på begge sider og med hul igennem. Der kunne også tænkes jern med huller i men i 192 mm højde. 
Jeg har 110 mm rør som går fra toilet, og som skal krydse spær. Det går delvis under bjælkelag men over loft i køkken nedenunder. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg har kigget på forskellige føringsveje, og jeg kunne måske flytte stedet, der skal skæres, til den anden ende af bjælken, men den vil stadig være lige så langt fra noget bærende. 

Mellem bjælker og loftet nedenunder er der kun nogle profilbrædder.

Sammenspænding af jernene havde jeg tænkt mig skulle være voldsomt. Nu har jeg kigget lidt på det, og tænker at en stribe M16 bolte (8.8) med 20 cm imellem burde række. Det giver lidt over 6 ton tryk per bolt.

Laver alt selv - koste hvad det vil!
Det vil sagtens kunne gøre det med m10 gennemgående gevindjern, samt nogle 6-8 mm træskruer. Ved at bruge så store bolte så skal du igen svække din bjælke. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ok - jeg kan godt se din pointe. Jeg vil dog helst nøjes med bolte. 
En stribe 12mm huller placeret 5 cm fra bunden burde ikke svække bjælken betydeligt. Og M12-bolte er noget lettere at skaffe end M16   

Laver alt selv - koste hvad det vil!
Ok For at styrke fladjern imod vridning bør du fastgøre den både øverst og nederst. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Så kom denne del af projektet i mål   

Jeg var heldig at finde nogle 'brugte' UNP100 bjælker på dba, og så havde jeg lidt rester liggende, som også kunne bidrage lidt til forstærkningen. 

Én UNP100 bjælke har cirka samme styrke som det 50x195 C24 spær, den monteres på.

Etagebjælken nærmest væggen, som er mest kritisk, har fået en UNP100 på hver side.
Den næste har fået én UNP100 og et 10x100 fladjern på den anden side langs dér, hvor etagebjælken svækkes.
Den sidste bjælke har 'kun' fået en UNP100 og to mindre stykker 5mm fladjern der, hvor der skæres ud til afløbsrør. 
Og så har jeg lavet små stykker 5mm fladjern som skiver de steder, hvor der ikke var andet.

Alle er spændt fast med 16 stk. M10 bolte spændt til 45 Nm, hvilket giver lidt over 2 ton trykkraft per bolt. 

Sidebemærkning: det er pænt hårdt, både for manden og maskinen, at bore 48 huller på 10,5mm i jern. Samlet bore-dybde løb op i ca. 70 cm!   

Laver alt selv - koste hvad det vil!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis