Badeværelse - hvordan

Jeg påtænker at begynde et projekt badeværelse (som del af et større renoveringsprojekt), men har visse udfordringer. Så helt fra starten. Toilettet (som rummet kun er i dag) måler 1,65 x 1,1 m, så pladsen er meget begrænset. Jeg kan evt. tage 20-30 cm og lægge til i længden hvis der er behov.
Huset er et rækkehus på 56kvm fra 1946 og har fjernvarme. Der er kælder under halvdelen af huset (kælder under det kommende badeværelse)
  1. Hvad skal jeg bruge af materialer og dimser til etablering af gulvvarme? (Gerne vis med links eller billeder da jeg ikke kender fagudtrykkene)
  2. Hvor og hvordan samler jeg rørene (badeværelset bliver en ud af 6 kredse, som vel skal forberedes i samme ombæring(?)) - kan det gøres i kælderen eller skal jeg afse plads i stueetagen (fjernvarmen kommer ind i kælderen ca 4 m fra badeværelset. Planen er at jeg vil have gulvvarme i hele stueetagen og på sigt i kælderen)
  3. Jeg vil gerne have flyttet toilettet ca 1.5 meter fra eksisterende afløb - kan det lade sig gøre?
  4. Der er kun et gulvafløb, og som udgangspunkt vil jeg helst undgå at skulle lave flere. Kan jeg koble afløb fra bruseniche på det eksisterende og samtidig føre afløb fra toilettet i det samme? Og i givet fald hvordan?
  5. Fliser… når rummet ikke er større end det er, skal der så fliser på alle vægge, eller kan jeg nøjes med at sætte en afskærmning op ved brusenichen, så jeg undgår et flisehelvede?

På forhånd tak for råd og vejledning

C”,)
Louise
Det har jeg aldrig prøvet at gøre før - så det kan jeg nok godt…
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ad 4. Kan se at jeg kan koble afløbet fra brusenichen på afløbet fra køkkenvasken - som afløbet fra håndvasken er. Det er vist en bedre løsning(?)
Tror du skal starte med at uploade en tegning og et par billeder. Vi ved af gode grunde ikke hvor din køkkenvask er placeret og om det dermed er en bedre løsning. Det samme gør sig gældende for de andre rørføringer.

Et par generelle kommentarer uden at have overblik over projektet:
  • Rummet er så lille, at det skal vådrumssikres over det hele. 
  • Gulvvarme kan laves med en simpel returtermostat, da arealet er meget lille. Dermed kan det laves uafhængigt af resten af huset, hvor man nok vil sætte en shunt (i kælderen)
  • Hvis du har direkte fjernvarme, må du ikke selv lave installationen.
  • Hvis du kan leve med afløb på kryds og tværs i kælderen, så kan det meste nok lade sig gøre. Har du krav til at det ikke må fylde i kælderen, kan det være mere vanskeligt.
  • Afløbsinstalltioner skal laves af en autoriseret. Så tag denne med på råd allerede i planlægningen.


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis