Fliser før direkte mod sokkel - nu med 2-3 cm afstand. Godt eller skidt?

Jeg har et 60'er-hus med en flisebelægning, der nok er lige så gammel.

Fliserne stødte direkte op til soklen i højre side af garagen og soklen til overgangen til en overdækket mellemgang.

Det første billede viser den oprindelige belægning i tørvejr. De to næste billeder viser samme belægning efter kraftige regnskyl.

Som man kan se, er der fald væk fra huset og over mod garagen, så soklen har nok stået og soppet i vand efter regnskyl i årtier. Dog ikke noget, der har fået den til at smulre.

På grund af noget gravearbejde har belægningen lige været pillet op og lagt på igen. Dog ikke de samme fliser på samme pladser og det har vist sig, at ikke alle fliser er 50x50 cm, så slutfacit er, at der nu er et mellemrum på 2-3 cm mellem sokkel og belægning på de to nævnte steder. Lige nu er mellemrummet fyldt op med sand, men jeg håber, at det klart fremgår af de sidste tre billeder, hvad jeg taler om.

Spørgsmålet er så: Er det en fordel eller en ulempe med det nye mellemrum? Jeg tænkte, at med mellemrummet vil vandet hurtigere trænge ned i jorden, hvorved der tilføres mere fugt til soklen (blot længere nede fra), hvorimod der måske var større chance for, at noget af vandet fordampede, hvis det ikke fik lov at trænge ned. Omvendt kunne jeg lige så godt forestille mig, at vandet såmænd nok skulle trænge ned, selv med den gamle belægning. Selv om der kunne samle sig noget vand efter et kraftigt regnskyl, er det ikke noget, der fik lov at ligge der længe.

Er det hip som hap om mellemrummet er der eller skal jeg bede folkene om at lave det om, så fliserne igen ligger klods op ad soklen?

På forhånd tak!

PS: Jeg er godt klar over, at hverken det gamle eller det "nye" er ideélt og at jeg trænger til en helt ny belægning lagt efter alle kunstens regler   Lige her og nu ønsker jeg blot vished for, at den nye placering ikke er ringere end den gamle mht. potentielle fugtskader.
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan godt beholde den viste fuge mellem fliser og sokkel, men lunken på billede to skal rettes op. Den sørger for at der ikke ledes vand væk fra huset.

fase
S. Fabrin skrev den 12-09-2022 21:44:46

Du kan godt beholde den viste fuge mellem fliser og sokkel, men lunken på billede to skal rettes op. Den sørger for at der ikke ledes vand væk fra huset.

Det er lige blevet lagt i dag, så der går lidt tid før sandet er fejet væk og jeg kan se det i aktion ved et kraftigt regnskyl.

Jeg tror såmænd nok, at lunken er rettet op, men jeg vil også tro, at det blot betyder, at vandet nemmere ledes over mod garagens sokkel - og her er vi så tilbage ved spørgsmålet om det er et problem, at vandet siver ned i fugen langs soklen i stedet for at soklen står badet i vand i fliseniveau.

Selve husets sokkel i højre side af nogle af billederne påvirkes aldrig af hvad jeg har set - end ikke under de værste skybrud. Sandet under beplantningen er næsten altid så knastørt, at kvarterets katte ynder at bruge det som toilet.
Vandet bliver også drænet væk i fugerne mellem fliserne, så det er ikke al vandet der bliver ledt over mod garagens sokkel.

fase
Enden på det hele blev, at de bagerste fliser blev hævet, så der er fald væk fra soklen. Hvis der når at samle sig noget vand ved et kraftigt regnskyl, skulle det gerne blive omkring flisen ud for hjørnet af soklen på garagen. Bedre end at soklen står og sopper i vand eller det flyder direkte ned langs soklen. Det er i hvert fald teorien.

Når der blot er tale om, at belægningen skulle retableres, kunne jeg dårligt forlange den helt store forkromede løsning, men en lille ændring kunne det godt blive til, når nu de ikke havde genskabt det oprindelige.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis