Hvad koster en mærkevare?

Alle ved at man skal betale ekstra for mærkevarer, især for de mærker der har et store reklamebudget.

Hvis man taler om tagrender af plast, er det bedst kendte mærke utvivlsomt Plastmo. De koster to-tre gange så meget, som de billige mærker. Desværre passer billigmærkerne ikke sammen med Plastmo. En undtagelse er Silvan, der sælger et billigmærke der hedder Kram, det passer med Plastmo.

Billedet viser to endebunde købt i foråret 22. Den ene er købt som Plastmo i XL-byg til 65 kr, den anden i Silvan som Kram til 23 kr. Numrene på stregkoderne er forskellige, men man kan se at delene er kommet ud af den samme støbeform. Farve og plastkvalitet er også den samme.

Plastmo skjuler ikke at det dem der laver Kram, da de sætter deres logo på stregkoden.


5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er en kendt metode til at opnå større markedsandel. Plastmo er langt fra den eneste.

Søren O
Det er så en af ulemperne ved at leve i et gennem reguleret samfund som det danske. Det er en kendt sag at standard byggematerialer kan skaffes til en langt billigere pris i vores nabolande.

Det er jo ikke fordi danske producenter kører rundt i flamboyante Lamborghiniere med et haram af sexede morgenbolledamer og ryger fede cigarer. Det er hele det fedtlag af forordninger, cirkulærer og bekendtgørelser som er djøferne eksistensgrundlag der fordyrer materialerne for den endelige forbruger.

Ved nærlæsning af materialernes deklaration og fagfolks viden som er resultatet af EU regulativerne sammenholdt med djøffernes opfattelse bliver misforholdet for alvor grotesk. De kan groft sagt ikke se forskel på en lort og en spade fordi de ikke optræder i samme regneark.

Bemærk at resten af medlemslandene i EU hverken får podagra, dårlig ånde eller nedgroede negle af at forholde sig til rammebestemmelserne der stædig holder fast i fagfolks viden. 

Bemærk også at Danmark er kendt/berygtet for at overimplementere samtlige EU reguleringer. 

P.S. Nåletræ kan købes lokalt på svenske savværker med en besparelse på mellem 50 og 70% i forhold til Danmark. Det samme gør sig gældende for hårdttræ som eg fra franske og tyske savværker. 

Den egentlige udfordringen er transporten, men de kvikke polakker som også er omfattet af EU's regler om fri vareudveksling håndterer transporten uden problemer.
Hold da op de Djøffer får skyld for meget. 
De 2 endebunde synes at være købt i DK. begge 2

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Hvis du graver et spadestik dybere og sammenligner EU's rammebestemmelser, vil du opdage at Danmark giver den en tand mere og overimplementere stort set alt.

Senest så vi det i minkskandalen, hvor departementscheferne der alle er djøffere, fik uhørt hård kritik.

Djøfferne løser ikke opgaver - de skaber dem.
Rantzau, det lyder som om du har bestemt dig til hvem syndebukken er, og du forsøger at kæde problemet sammen med dine syndebukke.  Dine indlæg, giver nok ikke mening for mange andre, end dig selv.

Problemet er meget mere simpelt. Alle der sælger noget, ønsker maksimal fortjeneste. Plastmo er en mærkevare, som mange er villige til at betale en ekstra pris for. Deres tagrender er for dyre til, at de kan konkurrere på pris. Derfor mister de noget salg, til de kunder, der ikke er fokuseret på mærket. Hvis de blot sætter prisen ned på Plastmo, øger de deres salg, men vil sænke deres totale fortjeneste. Ved at indføre et ekstra varemærke, kan de bibeholde deres fortjeneste på Platsmo-navnet og samtidigt få et mersalg.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis