Fjernelse af vægge i stueetage

Hej med jer.

Jeg har besluttet mig at købe nyt hus, og sidder i den forbindelse med forberedelserne til en gennemgribende renovering. Jeg har dog ikke adgang til huset endnu, hvorfor jeg er stødt på et spørgsmål:

Jeg har udset mig to vægge som skal væltes, og i den forbindelse er det overvejende sandsynligt at den ene er lavet som stabiliserende væg. Som jeg ser det. Væggen jeg ser som stabiliserende er væg 1. Væg nr. 1+2 ønsker jeg at fjerne. 

Der må i så fald kompensereres for dette. Og her skal der naturligvis regnes på det af statikeren ift. hvad der kan lade sig gøre. 
Jeg havde håbet på at man kunne støbe nogle stolper i kældervæggen. Men nu hvor jeg læser beskrivelsen af bygningen står der følgende: 
Bagmur og skillevægge af 1/1 br. kompakte sten. Hul mur isoleres med 75mm rockwoolbats. 

Det er her jeg bliver helt nervøs, for er væggen muret, så bliver processen... en helt anden end hvis det er beton. Jeg har vedhæftet billedet, af beskrivelsen også.

I det sidste billede, af kælderplanen er der i de originale tegninger lavet krydsskavering i bygningens tegning i stedet for blot skraveret en vej. Her håber jeg så at det er fordi de tre vægge der er krydsskaveret er lavet i beton. De krydsskaverede vægge har alle kontakt med jord, hvormod den sidste vender ud mod det fri på en skrående grund. 

Hvad tænker I? Er det en stabiliserende væg, og tror I det er beton?




Med venlig hilsen!

K A
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der laves stort set ikke vægge i beton, i almindelige huse. Kun som udvendig kældervæg.

Man laver ofte skillevægge af gasbeton. Men det er jo noget helt andet.

Så hvad mener du helt nøjagtigt? Jeg ville da være mere bange for at arbejde med betonvægge, end vægge i mursten.

Der står at dine skillevægge er af mursten, som jeg lige tolker det.

Elektronikteknikeren
Det er en udvendig kældervæg, som jeg håber er beton. Ift. at kunne støbe nogle søjler i denne og op til stueetagevæggen, som kan afstive væggen efter fjernelse af væg nr. 1. 

Markeret med grøn er det væggen jeg håber er af beton. Det er på husets forside mod vej. jeg ligger et billede op af huset set fra bagside også, hvor det er fuldmuret til fri som jeg forsøgte at beskrive ovenfor. 

Med venlig hilsen!

K A
Det er ret sikkert at 3 ydervægge i kælder er beton. og at den sidste er muret op som det ses på tegning. De 2 endevægge kan være delvis beton.
Du får en facade på omkring  12,5 m som står frit. Det vil sikkert kræve en form for stabilisering. 
Det kan så laves ved at en del af muren mærket 1 står tilbage. 
Eller der indsættes en jern søjle. Denne kan så fastgøres imod kælder væggen og føres op til tag "synlig" bag ved entre døren. Når jeg skriver synlig så er det for ikke at hugge i beton væggen i kælder. Murstens væggen er jo nemt at putte den ind i. 
Ved "synlig" forstås at den kan inddækkes så den fremstår pæn. 
Men der skal regnes lidt på det af en bygnings ingeniør eller lignende. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg får regnet på det. Jeg ville gerne undgå at have en væg der. Det vil hjælpe med fordeling af lys i rummet og efter min mening give lidt mere luft i rummet. Jeg giver besked her når jeg er blevet klogere. Inkl. Pris på projektet. 

Med venlig hilsen!

K A
Okay, så kom jeg videre.

Køkkenvægge kunne jeg snildt fjerne. Uden at det gjorde noget. Væggen til stuen var en anden sag. Her havde jeg to valg.

1. Lade én meter væg stå tilbage som kompensation for stabiliseringen.

2. Fjerne væggen helt og sætte en jernstolpe ind som efterfølgende skulle bindes til væggen og skrues fast i betonfundamentet.

Jeg vælger indledningsvist at lade den meter stå. Når alle vægge er nede og man har en fornemmelse af rummet så vil jeg revurdere om der skal gøres mere.

Under alle omstændigheder vil mit forsikringsselskab have et notat fra ingeniøren om at det er ok med den meters væg ift. stabiliteten.

Pris for rådgivning og notat regner jeg med bliver omkring 2000kr. 

Med venlig hilsen!

K A
Annonce
Du får ikke meget ingeniørarbejde for 2000 kr inkl. Moms..
Jonathanhandyman skrev den 03-09-2022 10:26:05

Du får ikke meget ingeniørarbejde for 2000 kr inkl. Moms..

 Hej, 

Måske har du ret. Vi får at se. 

Med venlig hilsen!

K A
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis