Hej LDS
Jeg er lidt i tvivl om, hvad nedenstående to scenarier reelt betyder for en varmeregning/varmespild.
Vi har et hus fra 1963 med 75mm armerede gasbetonvægge, der står direkte på klaplaget. Jeg går løbende og istandsætter rum, herunder også graver ud, isolerer mod jord og støber nyt terrændæk.
Når jeg skal beholde en skillevæg, så sætter jeg et par rækker lecablokke under væggen og understopper de sidste par cm med ekspanderende beton. Men rent energimæssigt er det vel i teorien skidt, da "jordkulden" så kan arbejdes op i væggen, eller hvad?
Ville det være mærkbart bedre (også på varmeregning) at fjerne væggen, og så lave to rum på én gang med et støbt terrændæk, hvorefter væggen genopbygges på et nu isoleret terrændæk?
En væg der understøbes får selvfølgelig kantisolering inden beton, men det kan ikke rigtig gives på undersiden mod jorden. :-)
Mvh. Emil