Hej Alle
Hvad er fremgangsmåden til at lave et træskellet til et gavlvindue der dækker hele gavlen (minus skunk)?
Vi har på første sal en gavl, hvor vi vil fjerne beklædning og erstatte det med vinduesparti til kip (undtagen skunkrum). Der er tale om en gavl bestående af en let ydervæg med træbeklædning ude og inde. Loftet er med hanebåndsspær så der burde være intet bærerene på gavlen. Det sidste tagspær ud til gavlen ligger ved den indvendige træbeklædning, der er dermed en 25-30 cm ud til ydersiden af gavlen hvor vinduet skulle stå. Jeg kan se, at grundet beliggenheden af det sidste tagspær, så er træskelet der bærer gavlbeklædning blot monteret på taglægterne der forsætter ud i tagudhænget.
Hvilken fremgangsmåde skal jeg følge for at montere en ramme til det nye gavlvinduesparti? Her tænker jeg på hvor tømmeret/spærene skal monteres på (taglægterne?) og hvilke størrelse træ jeg skal bruge.
Min egen tanke var at spær/tømmer til træskelet skulle følge tagets hældningen og monteres på taglægterne, og så dreje lodret ned ved skunkrummet. Størrelsen på rammen skulle svare til en dybde der passer med skråvæggens dybde (afstand fra taglægte til indersiden af beklædning, ca. 25 cm) og en bredde der svarer til karmen på vinduet (12.6 cm). Men jeg er tvivl om hvordan jeg skal skrue det fast.
Tak på forhånd.