Kloaklugt fra gulvafløb efter ny håndvask og tilhørende afløb

Ifm. nyt inventar i bryggers er der kommet periodisk kloaklugt i bryggerset. Det tager lige toppen af glæden over nydelsen af et nyt bryggers, specielt når gæster kommer ind af døren til lugten af kloak. Vi har ikke konstateret et mønster i hvornår lugten opstår (efter vask, eller x antal dage efter vask etc.)

Huset er fra 1988, og der er ikke tidligere lavet noget ved bryggers/gulv/afløb siden opførelsen af huset.

Håndvask og tilhørende afløb/vandlås i vaskeskab hvor vaskemaskine er tilsluttet er skiftet. Jeg har tidligere set diskussioner om vaskemaskine afløb skal monteres over eller under vandlås, men denne er monteret over vandlås i skabet, hvilket den også var på den gamle håndvask.

Håndvasken benyttes ofte, så det er ikke en tom vandløs under håndvasken der er årsagen. Når der lugter af kloak virker det desuden ikke til at kommer fra håndvaskens afløb.

Min mistanke ligger på gulvafløbet i rummet som er delvist skjult under løs sokkel, hvilket passer med at lugten også er markant i teknikskab som deler sokkel med skabet over gulvafløb. 

Gulvafløbet under risten er helt simpelt et standard "orange afløbsrør" der går lodret ned under gulvet ca. 40-50 cm, og drejer herefter 90° mod indkørslen (der er altså ingen vandløs direkte under risten som der er på begge mine badeværelser), Jeg er ikke bekendt med rørføringen under gulvet ud mod indkørslen.

Jeg kan ikke se nogen vandlås, men kan der i 88' være lavet en vandlås i det orange afløbsrør, f.eks. et omvendt U under det støbte gulv? 

Da jeg rensede afløbet ifm. renoveringen, fandt jeg en stor klump cement i bunden af kloakrøret hvor det drejer 90°. Klumpen var formet efter røret, det var altså "vådt" da det kom i røret. 
 
Efter min bedste overbevisning er klumpen for stor til at kunne være tabt ved et tilfælde under støbning af gulvet, så kan det være med vilje, for at undgå for stort flow i en evt. skjult vandlås under gulvet som trækker for meget vand ud når f.eks. vaskemaskinen lukker vand af, evt. smidt i senere for at løse netop dette problem?

Nogle gode ideer til hvad problemet er, og hvad en løsning kan være?

   
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
der kan side en p eller s vandlås , men så skal der stå lidt vant nederst i røret
hvis røret er helt tomt i bunden er der ingen vandlås , så må du få fat i en der kan presses ned i røret
S. Fabrin skrev den 25-07-2022 12:53:15

Prøv i første omgang at lægge et stykke plastik under rusten for at finde ud af om lugten forsvinder.

 Hmmm, det er naturligvis en mulighed, men da det er lidt med forskelligt mellemrum det sker, skal det lukkes af i nogle uger, og i den tid er det eneste afløb så i praksis blokeret i bryggerset, og så er jeg lidt bekymret for murphys lov. 

bredker skrev den 25-07-2022 12:47:37

der kan side en p eller s vandlås , men så skal der stå lidt vant nederst i røret
hvis røret er helt tomt i bunden er der ingen vandlås , så må du få fat i en der kan presses ned i røret

 Jeg skal have soklen afmonteret for at kontrollere, men jeg er sikker på der står vand i bunden, så det tyder jo på der er en form for vandlås, f.eks. S eller P lås. Så er jeg tilbage i om det tidligere har været et problem at vandflow kan tømme låsen delvist og der dermed tidligere er hældt cement ned for at bremse flowet?

Hej Lasse
Jeg følger lige med på sidelinjen her, da jeg har nøjagtigt samme problem med periodevis kloaklugt, siden jeg for et på år siden sløjfede en gammel brusekabine i kælderen og monterede et vaskeskab i stedet.
Hver gang har jeg hældt lidt afløbsrens i vasken og skyllet efter med varmt vand efter et par timer. Så glæder man sig over, at stanken er væk - en uge eller to...
Go Sommer
Dannie

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Jeg har kig på en indsats der hedder greendrain der lukker vand igennem, men blokerer for alt i modsat retning. Der kommer ekstremt sjældent vand fra gulvet, så det skal være en "tør" lås. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis