Regler for udskiftning af sikringer - 10 vs. 13 amp

Jeg har haft en elektriker forbi for at se på udskiftning af gammel gruppetavle. Der er 2x 1f10 amp lysgrupper, 1x 3f16 amp og 1x 3f10 amp. Der er 1,5 kv ledere hvor der er 10 amp sikringer og 2,5 kv på 16 amp. Alle nuv. sikringer er smeltesikringer. Der skal på sigt laves nogle flere grupper, og der er ikke plads i den gamle tavle. Og så er den også bare gammel og grim og passer ikke ind i nyrenoveret bryggers. 

I den forbindelse bad jeg om at udskifte de gamle 10 amp smeltesikringer på lysgrupper til 13 amp automatsikring. Det vil han ikke. 

Og kommer med en langsom forklaring om at "den farvede plastindkapslingen (er det ikke PVC?) fra 1974 højst kunne tåle en driftstemp på 70 grader. Og ved at øge strømmen til 13 amp hæves temperaturen til 90 grader ved max belastning over noget tid, hvilket på sigt vil medføre nedsmeltning af den gamle isoleringskappe, kortslutning og evt. brand. De nye sikringer skal derfor fortsat være 10 amp."

Så bare genbrug de eksisterende sikringer, siger jeg. "Det må man heller ikke, når man skifter den eksisterende tavle", siger elektrikeren. 

Havde det været stofledninger i installationen - eller dele af installationen, så kunne jeg være enig med elektrikeren om 10/13 amp sikring. Så gammelt er huset jo heller ikke, og der findes heller ikke el-varme eller anden særlig stor strømsluger i boligen der over længere tid kan trække over 10 amp/2,3 kW.  

Dog synes Sikkerhedsstyrelsens regler at være tvetydige. 
Imod 13 amp 
https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/elinstallationer/dimensionering-elektriske-installationer/simpel-dimensionering-installationer 

For 13 amp
https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/sporgsmal-og-svar/elinstallationer/sporgsmal-og-svar-om-installationer 

Tager elektrikeren fejl hvad angår 10/13 amp sikring. Og hvornår er eksisterende (1974) tavlekomponenter dømt ude?  


Hvis man ikke spørger, får man ikke svar
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tavlemateriel er meget billigt, medmindre det har stor affektionsværdi ville jeg skifte.

Mig bekendt kan man godt trække 13A på 1,5m2 ved 70 grader ledertemperatur.
Standarden siger 14A tilladt for et kabel i isolering.
Mange kabler lagt tæt er oftest begrænsningen for 10A vs 13A sikringer.

Vær opmærksom på at når du skifter tavle skal installationen i udgangspunktet leve op til gældende standard.
Hvis du ikke flytter tavlens placering, men kun een til een udskifter komponenter kan du muligvis slippe for kravet.

Når tavlen udskiftes, skal de ny regler følges. Så din elektriker har ret. Men hvis han foretager en beregning af dimensionen på kablet/ledningerne, kan han sikkert komme til det resultat, at der kan sikres med 13 A i lysgrupperne.
Tavlekomponenterne er ikke dømt ude, men dimensioneringsgrundlaget er ændret så der i hvert tilfælde skal tages hensyn til fremføring af kabler/ledninger i rør.

fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis