Duer billige fugtmålere?

Jeg har fået opført skur og pergola her i foråret. Det skal jeg nu til at give noget træbeskyttelse, men jeg har været i tvivl om hvornår træet var tørt nok. Jeg fandt et par tråde herinde, som angav, at billige fugtmålere var gode til at vurdere det. Derfor købte jeg i dag en billig fugtmåler i Bauhaus til 99kr (link).

Da jeg målte fugtigheden i træet her til eftermiddag fik jeg "0%" over alt på træværket. Til sidst dyppede jeg den ene side af et stykke træ i noget vand, og der var trods alt hul igennem: "Over Limit" på den våde side, og 26% på modsatte, tørre side.
Senere på dagen regnede det så, og en time efter bygen forsøgte jeg mig igen. Men igen målte jeg "0%" de fleste steder, dog målte de meste udsatte steder "14%".

Så vidt jeg forstår er anbefalingen, at træet skal have en fugtighed under 15%. Kun vurderet med fugtmåleren, betyder det dog, at træet kan males selv kort tid efter en byge 🤔

Er der noget jeg har misforstået, eller måske gør jeg noget forkert?

På forhånd tak for input 🙂
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du måler 0% på noget træ så er fugtmåleren defekt, eller du bruger et forkert måleområde, hvis det er en måler med forskellige måleområder til f.eks. forskellige materialetyper.

Hvis det ikke har regnet i nogle dage og træet ellers sidder så det er godt ventileret og ikke er helt nyt trykimprægneret træ, så har dit træ højest sandsynligt en fugtprocent på under 15% på denne tid af året.
Husk at måleren skal jages ind i træet, før den måler korrekt. Det er ikke nok blot at berøre træet med probespidserne.

Den må gerne sidde lidt fast i årene, så du mærker lidt modhold når den fjernes igen.

Tjek også lige at den er sat til "træ" hvis der er den mulighed.

Elektronikteknikeren
Apropos fugtmålere, minder det mig om en oplevelse for år tilbage på mit lokale savværk.

På pladsen gik en gammel gut der havde været der så længe, at jeg havde ham mistænkt for ikke mere at være på lønningslisten, men overflyttet til inventarlisten.

På et tidspunkt kom en flok arkitekter og ingeniører for at udvælge træ til et restaureringsprojekt. Med sig havde de nogle avancerede fugtmålere.

De blev henvist til den gamle gut der blot ved at mærke og banke på træet kunne bestemme fugtigheden med samme nøjagtighed som de medbragte måleinstrumenter.

Det udviklede sig til lidt af en konkurrence. Ligegyldig hvilket træ de pegede på, kunne han stadig bestemme fugtigheden med samme nøjagtighed som de fine (og dyre) fugtmålere.   
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Bruger selv fugtighedsmåler en del da vi opvarmer med træ i en masseovn.
Måler du i denne tid i overfladen på solsiden i træ der kan “ånde” kan du godt komme tæt på nul.
Efter en skyet dag vil luftfugtigheden have givet træet fugt.
Efter timers regn på træet vil fugtigheden være noget større.
Olieret (læs vandafvisende) træ vil have lavere værdier i de to sidstnævnte tilfælde.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også