Gammel ikke-anmeldt faskine...tør jeg forsøge at lovliggøre ?

Jeg har for 12 år siden købt et hus fra 1963. Der er lavet meget ved huset under den tidligere ejer, og ikke alt er helt efter bogen. I foråret begyndte der at stå vand op ved det ene hjørne af huset, hvor nedløbsrøret går i hvad jeg troede var et kloak-afløb. Det har vist sig at være en faskine bestående af drænrør, og en 3-4m3 sten med et dampspær hen over. Drænrøret er fuldstændigt fyldt af rødder og står ikke til at redde. Ingen steder kan jeg finde noget om godkendelse af den faskine og den er etableret knap en halv meter fra fundamentet af huset. Hvis jeg skal etablere en ny godkendt faskine får jeg et problem, for der er kun 4.6m fra soklen til skel til den ene side, og 5.7m den anden vej. Det er en meget lille kotelet-grund jeg bor på, så jeg kan jo på ingen måde holde mig inden for kommunens krav om 5m fra sokkel og 2 meter til skel uanset hvilken retning jeg går. Hvis der skal dispenseres kan jeg læse mig til at der skal være tale om et nyere hus med _kraftig_ hældning væk fra huset..min hus er hverken nyt eller har _kraftig_ hældning væk (der er moderat hældning). Endnu værre er at jeg ikke aner om tidligere ejer har koblet nedløbet fra en kloak med gaffa-tape lukning, eller der bare aldrig har været tilkobling der. Kan jeg komme til at stå med sorteper hvis jeg søger om dispensation og får afvisning og at jeg så står uden kloak til at tilslutte til eller fordi jeg ikke kan dokumentere at en evt. tidligere kloak-tilkobling er fjernet korrekt?

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Som udgangspunk skal der hverken ansøges eller søges godkendelse af faskine såfremt vandet holdes på egen grund. 

Du og din kommune må have talt fordi hinanden, eller der er faktorer du ikke har oplyst siden kravet om en godkendt faskine er kommet i spil.

I 1963 blev der udstykket i stor stil hvor koteletgrunde var meget almindelig. Det blev i sin tid vedtaget og godkendt i kommuneplanen indeholdende en spildevandsplan. Senere er det besluttet at separeret kloak og overfladevand, eksempelvis fra tagrender og det skal overholdes ved renoveringer.

Er dette ikke muligt, kan du få dispensation hvor du henviser til førnævnte kommuneplan. 

Det betyder kort sagt at du er frit stillet m.h.t. anlæg af en faskine, såfremt du holder vandet på egen grund. Du kan nøjes med at anmelde faskinen på en situationsplan.

Det samme gælder for tilbygningers vansafledning hvor der kræves byggetilladelser.
Det forstår jeg ikke helt. Jeg har endnu ikke snakket med kommunen (Vejle, som jeg hører til), men medmindre jeg læser forkert, så står det vel temmeligt sort på hvidt at jeg skal søge godkendelse: https://www.vejle.dk/selvbetjening/soeg-om-lov-til-at-etablere-en-faskine/
Det Vejle kommune kræver har ingen lovhjemmel. Der må foreligge lokalplaner med udvidede krav. Dem kan du kræve udleveret for at komme videre.
Det her er de generelle regler, men måske din kommune har skrappere krav, evt, hvis du har zink eller kobber tagrender, kan det være forbud mod at lede i faskine.
Jeg har lige fået separat kloakeret på min grund, og nedlagde 2 faskiner som ikke var lovligt lavet, det kostede ikke alverden at få de nedløb koblet til regnvandssystemet.

Så har du den mulighed var det måske værd at overveje..


Vi prøver igen, i morgen --
De generelle reglerne som je_ns har bragt kræver normalt ikke en byggetilladelse men en anmeldelse inden etablering, så tag kontakt med kommunen og spørg hvad de egentlig mener.

Din nuværende faskine er ikke nødvendigvis ulovlig, da den kan være etableret før reglerne blev opdateret. At den så er sjusket udført er en hel anden sag.

En anmeldelse er gratis på samme måde som småhuse skal anmeldes, hvor en byggeansøgning kan udløse et gebyr. 



 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis