Trappe på eksisterende terrasse - hjælp til løsning og mål

Jeg har lavet en bommert og ikke tænkt trappen ordentligt ind, da jeg lavede terrasse. 
Nu står jeg og er i tvivl om, hvordan jeg nemmest kommer videre. 

Der skal laves to trapper. Dels hvor billeder er taget samt ved anden nedgang.

Hvordan får jeg bedst bygget trappen, når jeg selv har påtænkt at lave trappevangerne? Jeg tænker på montering mod murværk samt montering i terrassen?

Højden på den ene trappe vil være 86cm totalt inkl. brædder på 20mm.
Det andet måler 97cm i højden inkl. brædder.

Kan nogen hjælpe med, hvilke mål jeg skal skære trappevangerne i for at det kommer til af passe? 
Ved der findes en formel for det, men det er ikke logik for en matematik forskrækket lav det selv mand.

Så helt kort:
- Hvordan hæfter jeg bedste trappen til mur/terrasse?
- Hvordan er målene på trappevangerne, når højde er 86 og 97cm totalt? 
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
På hvert trin er målene: 1 trin + 2 stød = 64 cm.

Målene kan svinge max. en cm for at få kabalen til at gå op uden det går ud over komforten. Pas på med ikke at lave trappen for stejl eller med for mange trin. Til en udendørs trappe bør du ikke lave mere end 3-4 trin uden en repos.

Første trin bør flugte, eller næsten flugte med døren a.h.t. komforten, og begge trapper bør være med ens stigning. Det er bedre at justerer ved udgangen i stedet på trinnene for at de virker så ens som muligt.

Et bræt eller muresnor kan hjælpe med at danne et visuelt indtryk af det færdige resultat.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for svar. 
Hvordan vil målene på henholdsvis trin og stød så se ud?
Der vil ikke blive lavet repos, så jeg tænker 4-5 trin totalt set.

Hvordan er fremgangsmåden ift at sikre den til murværk og terrasse? Hvilket træ? Hvilke beslag? Hvilken opbygning? 
Som jeg skrev er målene på trappetrin 1 trin+2 stød = 64 cm. Det betyder jo dybere trin, jo lavere stød og omvendt. Det er så op til dig at finde den stigning der passer bedst.

Denne formel er afgørende for om trappen er funktionel eller ubehagelig at gå på.

Til udendørs brug er en trappe mest behagelig hvis trinnenes dybde er ca. halvdelen af formlens totalsum.

4-5 trin uden repos bliver du hurtig ked af. Det er kun et spørgsmål om tid før børn, ældre og gangbesværede står på hovedet. Fastholder du planen om 4-5 trin, bør hvert trin være så dybe at der skal tages 2 skridt for at holde balancen, men optager meget plads.

Kniber det med pladsen kan en 1/4 løb strappe, eller T formet være løsningen. Med sidstnævnte slipper du ikke for en repos med mindre du vælger svejfede (buet forkant) trin. 

Som vanger kan du bruge både træ, hvor eg er det bedste og metal, og der findes utallige beslag til fastgørelse - se eventuelt hos Carl Ras.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Rantzau skrev den 14-07-2022 14:10:54

Som jeg skrev er målene på trappetrin 1 trin+2 stød = 64 cm. Det betyder jo dybere trin, jo lavere stød og omvendt. Det er så op til dig at finde den stigning der passer bedst.
OK, så forstår jeg bedre. Jeg styrer selv dybden, så længe jeg kompenserer med en tilsvarende lavere/højere højde og rammer de 64cm?

Denne formel at afgørende om trappen er funktionel eller ubehagelig at gå på.

4-5 trin uden repos bliver du hurtig ked af. Det er kun et spørgsmål om tid før børn, ældre og gangbesværede står på hovedet. Fastholder du planen om 4-5 trin, bør hvert trin være så dybe at der skal tages 2 skridt for at holde balancen, men optager meget plads.
Hvor stort et repos snakker vi? Kan det bare være et ekstra bræt eller skal det være mere? 


Kniber det med pladsen kan en 1/4 løb strappe, eller T formet være løsningen. Med sidstnævnte slipper du ikke for en repos med mindre du vælger svejfede (buet forkant) trin. 

Som vanger kan du bruge både træ og metal, og der findes utallige beslag til fastgørelse - se eventuelt hos Carl Ras.

 Kan du linke til et par eksempler på beslag til henholdsvis mur og terrasse? 


Ja - du styrer selv dybden på trinnene.

En repos bør være så stor at man skal tage mindst 2 trin for at bibeholde/genvinde balancen. Et ekstra bræt kan være nok, men er afhængig af trinnenes dybde.

Jeg har aldrig brugt færdige beslag. Jeg har brugt kraftige vinkeljern som jeg har justeret i vinkel ved hjælp af varme og en giftig klaphammer afhængig af vangens stigning.

Vinkeljern monteres skjult. D.v.s vangen dækker for den del af beslaget der er monteret på muren, og vangen hviler på beslaget som derved også er skjult. Desuden giver det bedre styrke end hvis vangen alene hang i skruerne/boltene.

Det kan være nødvendigt at stemme ud i vangen for at dække bolthovederne mod den lodrette væg for helt at skjule overgangen.

Trappen behøver ikke fastgøres til det vandrette underlag, men underlaget bør være stabilt for ikke at trappen knirker.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Rantzau skrev den 14-07-2022 00:09:06

På hvert trin er målene: 1 trin + 2 stød = 64 cm.

Målene kan svinge max. en cm for at få kabalen til at gå op uden det går ud over komforten. Pas på med ikke at lave trappen for stejl eller med for mange trin. Til en udendørs trappe bør du ikke lave mere end 3-4 trin uden en repos.

 Har lige været igennem samme øvelse. Her var mit problem at jeg havde købt 147 mm terassebrædder til trin. 2 stk pr trin. Det gav ca 30 cm dybde og jeg kunne ikke få det til at gå op med de 64 cm (jeg havde dog læst mig til at det var 62 her: https://handyman.dk/toemrer-snedker/andet/grundregel-om-trapper/) uden at det blev for mange trin og jeg kom ud i konens blomsterbed. 

Efter mange overvejelser og tegninger tog jeg en beslutning og gik efter 20 cm højde pr trin og 30 cm dybde - altså 70 cm i alt! Og den føles fin :-) De andre trapper vi har i huset er tilsvarende stejle. Var den 100 trin høj eller lavet til et plejehjem var det nok noget andet.

Mit råd: Mål trindybde+højde på forskellige trapper og se hvad de ligger på i forhold til hvordan de føles. Og tag formlen som en tommelfingerregel. 
Når man skriver 1 trin + 2 stød = 64 cm Så er stød naturligvis trinhøjde medens trin er afstand fra forkant trin 1 til forkant trin 2 osv. Selve trinene kan godt være dybere, så der er plads til "skosnuden" men det har ingen betydning for den gamle komfort formel. 
I øvrigt mener jeg at det er 62 -63 cm men det har ikke den store betydning. 
Så Nigo kunne godt have 30 cm trappetrin men trindybde på 25 - 27 cm f.eks. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
De er 30 dybe og 20 høje. Men ja - der er et lille overhæng så vi lander nok på 2x20+28,5 = 68,5, men det er stadig i overkanten i forhold til reglen. Men som sagt - prøv nogle trapper af og mål dem før du lader den regel styre for meget. Jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke skulle skære brædderne smallere eller rage uklar med konen og hendes blomsterbed ;-)

(Og så siger vi ikke højt at det oprindeligt var min afsætning af stolper der forårsagede at der ikke var plads til et ekstra trin )
Med al respekt for din hustru Nigo, men hun har ingen indsigelsesret i denne sag:

Det nytter ikke at forsøge at fedtspille om detaljer. Tommelfingerreglen som jeg og andre har fremlagt gælder stadig:

Hvem hulen i helvedet konstruerer en trappe til "Klokkeren fra Notre Dame" ?   

P.S: Blomsterbede og lignende tåbeligheder kommer aldrig til at have prioritet .    
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Rantzau skrev den 26-07-2022 23:45:50

Det nytter ikke at forsøge at fedtspille om detaljer. Tommelfingerreglen som jeg og andre har fremlagt gælder stadig:

Hvem hulen i helvedet konstruerer en trappe til "Klokkeren fra Notre Dame" ?   
Var bare tvunget til at udfordre reglen i vores tilfælde - der var ikke nok frihedsgrader.  Kan man frit vælge dybden på trin er det ikke et problem og så ville jeg da også forsøge at ramme 62. Nævnte det blot for at understrege at det netop KUN er en tommelfingerregel og at den snildt kan bøjes nogle cm.

Det var med rystende hænder jeg skar vangerne ud og frygtede det ville blive forfærdeligt at gå på og en masse spildt træ og arbejde og ærgrelser … men den føles helt normal. Hældningen er faktisk også spot on inden for det anbefalede (læser jeg nu). Det kræver bare lidt længere skridt end det reglen er baseret på :-)
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis