Det er kendt, at nye pensler bør vaskes med fed sæbe inden de tages i brug ved maling med linolie. Det letter rengøringen efterfølgende.
Jeg har opdaget at samme procedure også er en fordel ved de nye vandbaserede træbeskyttelser fra bl.a. GORI.
De fleste genkender nok, at når man har malet i timevis i sommervarmen, er der indtørret maling nogle steder på penslen - som regel helt oppe hvor hårene er fastgjort.
Ved at vaske penslerne med fed sæbe inden de tages i brug, er det legende let efterfølgende at rense med brun sæbe. En klat brun sæbe i hånden og afskylning under vandhanen, og al maling forsvinder på rekordtid.
Efterfølgende vaskes igen med fed sæbe, og efter den er tør er penslen som ny.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.