Behandling af bordplade.

Jeg har slebet en gammel køkkenbordplade og givet den Junckers hvidpigmenteret olie efter foreskrifterne. Den mindste vanddråbe efterlader nu et brunt skjold på pladen.
Jeg synes ikke bordpladen kunne suge mere olie, men næsten lå i plamager selvom jeg prøvede at masere det ind. Skal den mættes yderligere med sæbespåner eller er det hvad man kan forvente? Den er super sart.
På billedet er ingen skjolder, men måske I kan identificere træsorten.
Skjolderne kan jeg fjerne med en fugtig klud og lidt knofedt.
19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis der kommer en mørk skjold som siden forsvinder er det fordi den stadig kan suge vandet til sig. Men hvis du har slebet bordpladen ned skal den have olie af mindst 3 omgange før den er mættet tilstrækkeligt igen. 

Følg vejledningen på dåsen med at gøre pladen våd med olie af to omgange og lad den suge i ca 20 minutter ved hver påføring, efterfølgende borttørres overskydende olie og så skal det hærde i et par dage inden du giver den næste lag.

Ift farve så kan du godt fortsætte med den hvidpigmenterede men den vil blive lysere med hvert lag, farven nedbrydes over tid så den vil langsomt blive mørkere. Sidste lag og fremtidig vedligehold skal være den specifikke variant til køkkenbordplader da de andre (rustik) varianter har en mindre og uønsket afsmitning til fødevarer.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Det er min køkken-ø også - sorten af træ har ikke den store betydning ift oliebehandling hvis underlaget er i orden.
På dit billede ser overfladen iøvrigt stadig lidt grov ud visse steder, hvilken korn-størrelse har du brugt til den sidste slibning? Har du iøvrigt husket at afrense den ordentligt inden du gik igang med at slibe (fast brun sæbe / krystalsæbe)?

/Morten

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Tusind tak for Jeres svar!
Jeg sleb meget på bordpladerne da de var temmelig medtaget. Sluttede med korn 120 eller 240 - kan ikke huske det, men det føltes fuldstændig glat. Jeg vaskede dog ikke af med sæbe, men blot fugtig klud et par gange inden olie. Bordpladerne fik lov at stå med olie i ca. 20min inden aftørring og fik talt 3 gange. Dog kun med 12 timer imellem.
Skjolderne forsvinder ikke, men kan med knofedt og fugtig klud fjernes.
 Jeg har kun brugt rustik olie og vendte det blinde øje til sideeffekterne. Vil det også kunne forklare skjolderne?
Jeg polerede det sidste lag med en polermaskine. Og intet bliver tilbage hverken vand, kaffe eller rødvin. Brugte Haralds bordplade olie og hvid pigmenteret. 

Har gjort ligesom Keld fra YouTube. 

https://youtu.be/ybYs4XW3n20
Annonce
De brune skjolder er udslag af garvesyren fra egetræet, dvs at pladens overflade ikke er mættet ordentligt da vand åbenbart stadig kan komme ned til træet ellers vil det ikke kunne reagere med syren i træet.

Jeg er overbevist om at du ikke har ventet længe nok mellem hvert lag så det ikke har nået at hærde tilstrækkeligt, det nye lag vil blødgøre det forrige hvis det ikke er hærdet ordentligt op, indikator er bla at pladen er relativt mørk ift den har fået 3 gange hvid olie, hvis det ikke er ordentligt hærdet vil man netop kunne fjerne pigmenterne fra forrige lag når man polerer.

Har du mellemslebet mellem hver oliering? Træet rejser sig lidt i overfladen når det bliver vådt af olien og hvis de ikke slibes væk er det sværere at lukke overfladen senere.

Nedenfor billede af min køkkenø i egetræ, jeg sleb den for 5 år siden, neutraliserede overfladen med oxalsyre, gav 3xhvid olie + 1x klar, vedligeholdt siden med klar olie. Den er begyndt at blive en lille smule gul i nuancen så overvejer at slibe den ned igen.


/BOFH 



Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Tusind tak til Jer begge for meget brugbart info.
Din bordplade er virkelig flot!!
Jeg mellemsleb meget let med en 3M filter svamp som jeg også polerede olien lidt med.
Så I tænker jeg skal slibe helt let nu med korn 120-240? og give et par gange hvid olie med et par dage imellem og til sidst klar olie til køkken brug?
Vores egetræs spisebord, plejer vi at lade stå i et døgn efter vi har givet det olie, inden vi tørre/polerer efter.
Hvis du har mellemslebet så ville jeg umiddelbart bare starte op med den hvide olie igen for at forsøge at få den mættet ordentligt.

Noget af det der er fedt ved din plade er jo at den er gammel og med væsentligt mere spil i nuancerne mellem det mørke og lyse, og det kan den hvide olie være med til at fremhæve, evt en behandling med oxalsyre inden du arbejder videre med olien men du vil så blege pladen lidt ned og miste lidt af det kontrast i farven mod at en større andel af garvesyre neutraliseres.

Måske rantzau kan byde ind her hvis han læser med, det er ham der er guru på området, ellers send ham en pb.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Først og fremmest må jeg indrømme at jeg har et meget anstrengt forhold til pigmenterede olier. Ikke fordi mit syn er bedre end andres - jeg har bare set hvordan resultatet kan blive ved at vælge den optimale behandling til den pågældende træsort under de givne betingelser.

Oxalsyre kan rigtig nok blege egetræ, men først efter en grundig affedtning med krystalsæbe som er nødvendig for at oxalsyren giver et jævnt resultat uden skjolder. Efter affedtning er overfladen sart for spildte væsker der kan gå i forbindelse med garvesyren i egetræet.

Umiddelbart efter affedtning bør du behandle overfladen med olie i den rækkefølge som BOFH anbefaler. Dog vil jeg vente mindst et døgn mellem hver oliebehandlinger for at sikre en tilfredsstillende hærdning.  

Først efter 5-6 gange olie er overfladen nogenlunde stabil, men jeg vil samtidig anbefale oliebehandlingen gentages med få måneders mellemrum årene fremover for at forhale tiden inden du skal starte forfra med at lysne bordpladen.

Egetræ har en tæt struktur hvor oxalsyre over tid ikke kan neutraliserer garvesyren i egetræet, så du må nok forvente at processen skal gentages med nogle års mellemrum hvis du vil bibeholde den lyse overflade.

Jeg har vedlagt et par billeder af vores køkkenbordplader af egetræ som jeg har røget som er det optimale for egetræ under disse omstændigheder. Bordpladen er udsat for stegefedt, spildte væsker og andet snask fra kogepladen. Det samme gælder ved køkkenvasken.

Bordpladerne har efterhånden en halv snes år på bagen, og ser stadig ud som nye. Bemærk at hverken kogesektionen eller vasken er forseglet mod bordpladen. Begge kan løftes op når grundig rengøring er påkrævet, men forarbejdet er naturligvis udført meget omhyggeligt for at det er muligt.

Det skal også nævnes at en jævnt røget overflade kun kan opnås ved brede planker. Stavlimede bordplader får ikke samme jævne overflade da stavene er limet på kryds og tværs af åreretningen.

Vores egeplanker er op til 36 cm brede, valgt og købt på savværket som blokvarer - resten har jeg gjort selv.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også