Hvordan fjernes kløver fra haven??

Kære alle

Jeg vil hermed høre om I kan hjælpe mig med om hvordan jeg kan fjerne eller reducere mængden af kløvere i min have. Vi flyttede ind i huset for 2 år siden og jeg har en fornemmelse af at det vokser bare stærkere og stærkere. Det største problem med dem det er at der kommer bier og børnene vil ikke træder på "græsset" fordi de er bange. Jeg vedhæfter nogle billeder af haven.
Jeg har prøvet med at sprede gødning med kalk og så med græssfrø, men det hjalp ikke.Vi har ellers en robotplæneklipper der kører rundt. 
Er der noget jeg selv kan gøre for at fjerne dem eller skal jeg kontakte et firma der gøre arbejdet?? Eller kan de overhovedet ikke fjernes??

På forhånd tak for jeres svar og hjælp!
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hejsa

Du kommer nok aldrig permanent af med kløver i plænen, myrerne spreder flittigt frøene. Jeg købte for nogle år siden nogen pyntekløver med røde blade, dem har jeg nu overalt på grunden.

Med en robotklipper kørende er det dog lidt overraskende at de når at blomstre... lægger kløveren sig nedenunder klippehøjden,? det er der flere planter som gør. Hvis det er tilfældet kan du klippe lidt sjældnere så kløverblomsterne når at komme op og bliver nappet.

Du kan bruge plænerens, det tager alt andet end græs, men du kommer til at bruge en del penge på det da det ikke længere kan købes ufortyndet. Du kan også hyre en anlægsgartner eller andre som har licens til at sprøjte professionelt. men til næste år vil der være nye kløverplanter i din plæne.

Hvis jeg må være lidt fræk, så ser plænen lidt trist ud, hvilket er lidt overraskende givet al den regn vi har haft, er du på sandjord? Du kan overveje at tilføje mere organisk materiale ved at "topdresse" årligt med sigtet kommunekompost. Det vil også tilføre kvælstof som primært vil gavne græsset og ikke kløveren.

Så er der jo den helt radikale at omlægge plænen.... det er nok lidt ekstremt :)

Mads
Som skrevet ovenfor kommer du ikke af med din kløver.
Var det måske en mulighed at komme af med skrækken for bier istedet for?
Modsat hvad mange tror er bier ikke særlige aggressive og stikker meget sjældent under normale omstændigheder. Hvis du henvendte dig til den lokal biavlerforening er jeg overbevist om at de kan henvise til en lokal biavler der godt kan vise dig og dine børn hvor fredelige bier er og ovenikøbet vil kunne finde nogle bier dine børn kan "kæle med" uden fare for bistik. Normalt kan du sagtens gå i en bigård og tæt på bistader uden forholdsregler eller stik.

Når børnene er bange for bier og stik er det i 95 pct tilfælde sikkert en hveps de er bange for og hvepse er ikke i din kløver.

få dig en fedekalv , den æder det , og så har du kød til lidt tid bagefter
Hvem har fortalt børnene at de skal være bange for bier?

Venlig hilsen
Knud
Tak for jeres svar! 
Børnene er bange (kun lidt heldigvis) fordi de blev stukket i foden da de en gang gik barfodet rundt i haven. De tager sko på når de skal ud.

Jeg overvejer lige hvad vi skal gøre! Tak 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis