Vi er i gang med at sætte et hus i stand på landet, hvor der er en lille vej ind og en stor gårdsplads. Lige nu er der perlesten/grus over det hele.
Jeg er ikke så glad for perlesten/grus da der vokser ukrudt i det, og man ikke kan gå i med bare fødder i det.
Jeg overvejer derfor at lave en anden belægning. Måske betonfliser eller græsarmering.
Vejen og gårdspladsen er til sammen ca. 600 m2, så er nervøs for at det måske bliver grimt med betonfliser. Græsarmering vil sikkert være flot om sommeren, men bliver det noget mudder om vinteren, og er de er ikke særlig gode at gå på i bare fødder.
Har I nogen gode ideer til belægning i gårdsplads og vej på landet?