Indvendig isolering kælder

Jeg er i gang med at renovere min kælder. Jeg har understøbt fundamentet og fået sprøjtet isolering på gulvet (https://foamking.dk/ hvis folk ikke ved hvad det er). Isoleringen skulle være fuldstændig vandtæt og isolerer dobbelt så godt som flamingo. Jeg skal  til at gå videre med indvendig isolering af kældervæggene. Jeg havde oprindelig påtænkt Skamowall og silikatmaling, for at gøre kældervæggen åndbar. Nu har jeg dog fået et tilbud om at få isoleret mine vægge med sprøjte-isoleringen. Herefter vil jeg lave en vægkonstruktion med fibergips på et stålskelet, for at holde det i "døde" materialer, som ikke kan rådne eller bliver påvirket af fugt.

Ville i være bekymret med at isolere kældervægge med sprøjte-isolering, som lukker helt af for fugt/vand? Fordelen må være at jeg undgår vand trænger gennem væggen, og jeg får en meget tør kælder. Samtidig er det nok billigere og hurtigere end Skamowall i mit tilfælde. Men vil fundament/vægge tage skade af, at ikke kunne komme af med fugtigt indvendigt?
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville ikke turde at gøre det af to årsager: 1) Fugten forsvinder ikke fra væggen, men vil formentlig søge andre steder hen og 2) Du kan ikke lave det om, hvis du fortryder det senere (går ud fra at skummet er svært at fjerne igen).

I ét værelse i min kælder har jeg smurt radon-/vådrumsmembran på gulvet, men netop valgt en diffusionsåben løsning på væggene. Jeg valgte Ytong Multipor i stedet for Skamowall. Det er halv pris, men desværre ikke skruefast. Jeg var forberedt på, at fugten nedefra, som før kunne fordampe igennem gulvklinkerne, vil trække ud mod væggene og op i dem.

Med skummet, vil du lukke fugten inde i væggen, som dermed vil blive meget fugtig/våd med tiden. Du risikerer at den fugt vil trænge opad i væggen og ende i værelserne ovenover kælderen. Det kan give skimmelproblemer mm. på sigt.

Mvh. AllanE
PS: I øvrigt er PUR-skummet et interessant materiale, som så vidt jeg ved, er meget udbredt i f.eks. USA. Jeg tænker dog lidt på levetiden og hvad der sker over tid. Jeg har lige bandet over hulmursisoleringen i mit hus, fordi der blev sprøjtet en form for skum ind for 30-40 år siden. Skummet har vise sig, at have en levetid på ca. 20 år, hvorefter det nærmest pulveriserer, mister sin isoleringsevne og nærmest ikke er til at komme af med igen.
Der er sikkert sket meget udvikling siden og PUR-skum er nok noget andet.

Mvh. AllanE
Der er forskel på PUR skum. 
En skum der holder længe (over 20 år) har en struktur med "lukkede huller/bobler" det vil sige at vand/ fugt ikke kan trænge ind i skummet modsat fugeskum som har en åben struktur = svamp og ikke er UV bestandigt.
PUR skum er næsten en videnskab for sig
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis