Gulvvarmekreds kan ikke aktiveres

Hej Lav-det-selv
Kan nogen henvise mig til en etableret og løsningsorienteret tråd om gulvvarmekredse, der ikke kan bringes til at varme.
Vi bor i et nyistandsat- og udvidet hus fra 1938 (bungalow) med indlagt gulvvarme(gasfyr). To kredse i den oprindelige del af huset, kan ikke bringes til at varme. Vi har et Danfoss system med 5 kredse. De tre af kredsene fungerer men de sidste to vil ikke reagere på nogensomhelst kommando i styrepanelet. 
Jeg tænker om de to kredse kan være cluttet til på en eller anden måde og om der evt kan spules igennem slangerne for at få gennemstrømning. Der er intet flow på de to defekte kredse.
Nogen gode bud?
Vh
Skraberkridt

……”Sig nu bare undskyld og kom videre”….
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Start med at tage aktuatorerne af ventilerne og giv stifterne lidt motion. De skal kunne bevæge sig op og ned uden voldsom modstand.
Når du er sikker på stifterne ikke sidder fast kan du forsøge at holde dem nede. Kommer der varme i kredsen er der styrring/aktuatorer der ikke virker. Kommer der ingen varme er det indregulering eller mekanik der fejler.

Selvbygger med stort S. 
Det plejer at give fuld varme når man piller aktuator af. Så det er oftest omvendt at det giver fuld varme når stiften er ude. 
 Der kan være luft i de 2 kredse. Så hvis det ikke hjælper så må du vende tilbage, og du kan få en opskrift på "gennem skylning"

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for gode svar. Jeg har dog haft aktuatorerne skruet af og “masseret” stiften. Det var også selv min første mistanke. Det hjalp dog ikke. Har lukket alle andre kredse og givet cirkulationspumpen fuld skrald -uden succes.
Huset er moderniseret af to omgange. Og lidt pudsigt viser det sig at de to kredse der er i udu er fra den første ombygning af huset (hvor der bl.a blev installeret gulvvarme i den oprindelige bungalow) i start 00’erne. Den oprindelige stue er blevet splittet op i to værelser men med samme varmekreds. Huset er siden blevet udvidet med ca 56 kvm i grundplan + tilsvarende kælder. Gasfyret er det samme som oprindeligt og man kan se at installationen er blevet udvidet med ekstra tre kredse ved sidste tilbygning.
Alt er lavet flot med afsluttende bambus sildebensparket øverst. Alle skillevægge er sat (Punktligere) på bambusgulvet. Min umiddelbare tanke er at de to kredse skal gennemluftes/skylles
Vh
Peter

……”Sig nu bare undskyld og kom videre”….
Så vil jeg gerne komme med en opskrift på gennem skylning. Her vil det lette meget hvis du indsætter et billede af din egen fordeler installation så det bliver helt konkredt 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Undskyld Erik.
Så ikke dit sidste svar.
Har i mellemtiden fået indreguleret flow-ringene og nu kører de 4 kredse upåklageligt.
Den sidste er stadig i udu og jeg har derfor startet en ny tråd, hvor jeg efterspørger en manual for gennemskyl/rensning af rørsystem/kreds.
Den tråd ligger her:
ttps://www.lav-det-selv.dk/forum/t/245959/s/en-gulvvarmekreds-er-helt-doed

Håber stadig du har (tål-)mod(-ighed) og råd.
Vh
Skraberkridt

……”Sig nu bare undskyld og kom videre”….
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis