Hej alle dygtige folk herinde.
Jeg har en fuldmuret og isoleret garage. Mursten yderst, pudset gasbeton inderst. Det hele er opført og pudset i 1963. Vel forventeligt, er pudset indenfor i dårlig stand.
Der er huller, den lyder hult mange steder, mens andre steder sidder den stadig fint nok fast. Jeg vil gerne få ordnet væggene i garagen, så der kan sættes reoler og hylder op, og for at der ser pænere ud indenfor - og jeg tænker, at det nytter ikke noget, at det første 1 cm af væggen (puds) sidder løst.
Der har også været slået ting ind i væggen ved et uheld og det har resulteret i nogle huller, hvor man kan se, at pudset sidder meget dårligt fast. Jeg har vedhæftet et par billeder som eksempel på det.
Hvordan ordner jeg væggene, hvis jeg vil undgå at rive alt puds ned, og pudse 35 kvm væg op på ny?
- Kan jeg sætte tykke gipsplader på med nogle lange og tykke montageskruer?
- Kan jeg rive pudset ned og klæbe plader af fibergips på gasbetonen? Og støtte med montageskruer?
- Eller er det bedst at pudse det hele "rigtigt" op alligevel? (Så bliver jeg meget træt af mit liv).
Garagen er uopvarmet, men er isoleret og har dampspærre (også fra 1963). Der hara indtil videre ikke været fugtproblemer.
Beklager hvis emnet har været diskuteret før. Jeg har prøvet at søge, men har ikke fundet noget.