Fjern bejdse og få liv i møblet igen

Hej alle sammen,

Jeg har en forespørgsel til dette skab. Det er tydeligvis bejdset og træet er fineret. Jeg ønsker at fjerne bejdsen og at komme ind til det oprindelige udtryk i henhold til de to billeder nedenfor. Er det muligt?

Er der nogen der har nogle ideer til hvordan møblet bedst renoveres?

På forhånd tak
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen til.
Bejdsen trænger måske 5-8 mm ind i træet, så det er kun muligt at fjerne ved at gå hårdt tilværks.
På finerede overflader vil du slibe igennem fineren inden bejdsen er væk, da fineren er 1-3 mm tyk.

Det du kalder "oprindelige udtryk" er jo netop et bejdset møbel. Typisk blev de lavet i bøg som er en meget lys træsort, der så blev bejdset i mahogni eller teak look a like.
Fineren var typisk "den rigtige" træsort, og på de gamle møbler brugte man typisk lak som overflade handling.

Jeg ville rengøre det grundigt med vand og sæbe og se hvor slemt det er, når det er tørt. Så ville jeg bruge en god lak igen for at holde mig til det oprindelige.     

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Det er palisander og er fineret. Det vil sige, at du har et sted mellem 0,6 og 0,8 mm at arbejde med. Hvis det er bejdset vil jeg sige, at det er håbløst, da bejdsen så vil være trukket helt gennem fineren.
Som jeg ser det, har skabet det rette udtryk - læs farve. Det er sådan palisander skal se ud.
Det er således, at det rigtige (dyre palisander) også kaldet rio palisander blev forbudt at bruge ca. 1972. Derfor er der brugt mange lookalike træsorter, som man så også kalder palisander. 
Disse palisandertyper havde forskellige farver, og mange af dem var ikke særlig røde i farven, så de fik en gang bejdse eller blev behandlet på anden måde, således at de fik den farve som lignede rio palisander.
Det er svært lige at bestemme hvor gammelt dit skab er, men det kunne godt være fra noget før 1972, og måske er der så også rio palisander på - nok afhængigt af om det var designermøbel eller ej.
De palisandertyper, som ikke havde den rigtige farve, havde typisk en trist mere brunlig/grålig farve, så selv hvis du kunne fjerne bejdsen, ville du ende med et meget kedeligt resultat.
Palisandermøbler er ret efterspurgte igen, så måske skulle du konsultere en af de butikker, som gør i salg af disse møbler og få deres vurdering af skabet og samtidig også få noget at vide om, hvad de gør for at peppe dem op.
Nyere kan være oliebehandlet, mens ældre (60-70) typisk vil være behandlet med syrehærdende lak. 
Men helt normalt at de blev farvebehandlet på den ene eller anden måde, da de som sagt ellers kunne have en trist farve.

Kurt B. Andersen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis