Inspiration til renovering af eksisterende gulve (på strøer)

Hej,

Vi købte for et par år siden et ældre parcelhus fra 1970. Det er løbende blevet renoveret dog med undtagelse af gulve. Dog er begge badeværelser renoveret i 2012 med ny gulvvarme og 300mm isolering.

I dag ser gulvene ret slidte ud og knirker og knager. Derfor overvejer jeg snart at renovere dem. Jeg søger derfor lidt inspiration. 

Som jeg kan læse mig frem til er gulvene bygget op på følgende måde:

1" parket på 3x3" gulvstrøer
75cm rockwool-batts
8 cm grovbeton
Plasticfolie
20 cm sand.

Vi kunne godt tænke os gulvvarme, men er tvivl om hvilken fremgangsmåde der er at foretrække og om det giver mening (varmefordelingsplader eller slanger støbt i beton)

Nogen der har lidt erfaring eller input til en mulig løsning?



Hej, Vi købte for et par år siden et ældre... Vis hele indlægget
20 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Bare lige så det er skåret ud i pap for mig, så vil opbygning lyde:

Eksisterende 8cm grovbeton
150mm isolering (trykstyrke 250)
Damp/fugtspærre
50mm isolering (trykstyrke 250) 
Gulvspånplader med spor
12 mm gulvgips 
Fliser

Der skal ikke placeres gulvpap eller filt mellem spånplader og gulvgips?

Tillægsspørgsmål:
Hvad bruger jeg, hvis betonlaget er lidt ujævnt og skal rettes til? Sand?

Så kan jeg få lagt et budget :)



 

Der skal ikke placeres gulvpap eller filt mellem spånplader og gulvgips?
Jeg ville lime og skrue dem til hinanden, således at gulvet bliver én stiv plade.

Tillægsspørgsmål:
Hvad bruger jeg, hvis betonlaget er lidt ujævnt og skal rettes til? Sand?
Ja, eller gulvspartel, eller en almindelig mørtel som lægges ud med et langt vaterpas.

Husk at få dampspærrefolien med op ad væggen, så den kan blive fastklemt bag fodpanelerne.

Du bør anvende fermacell gulvelementer på 25mm, ellers ser det rigtig nok ud.

Elektronikteknikeren
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her


Der skal ikke placeres gulvpap eller filt mellem spånplader og gulvgips?
Jo. Der er et friktionslag for at forhindre knirkende. 12mm gulvgips er for tyndt lidt afhængig af klinkernes størrelse. De fleste vælger en gf25  og udlægger det som flydende gulv uden at skrue det fast så det kan bevæge sig uafhængigt. Anden løsning er at bruge sporplader i eps under gipsen.



Tillægsspørgsmål:
Hvad bruger jeg, hvis betonlaget er lidt ujævnt og skal rettes til? Sand?

Så kan jeg få lagt et budget :)

Hvor meget arbejde der er nødvendigt her er meget afhængigt af betonens beskaffenhed.
Jeres hus er samme alder som vores og i den periode gik det til tider så stærkt at de var glade bare betonen ramte den rigtige matrikel.

Man kan godt bruge sand men det er meget svært at få helt lige i store flader + der en risiko for at det kan finde på at flytte/forskyde sig under isoleringen pga pumpeeffekt. Selv har jeg brugt flydespartel, væsentligt dyrere men er til gengæld 100% lige og flytter sig ikke, skrubbede gulvet over først med en diamantkop for at fjerne de værste toppe.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hej BOFH,

Jeg fjerner strøerne, så tænker bestemt flydende gulv. Hvor meget afstand bør der egentlig være fra spånplader og Fermacell til væg?

Hvordan er dit bygget op - jeg kan forstå du er lavet noget lignende?

Vi prøver igen:

Eksisterende 8cm grovbeton - tilrettes med flydespartel
150mm isolering (trykstyrke 250 evt. Sundolitt MX250 )
Damp/fugtspærre
50mm isolering (trykstyrke 250 evt. Sundolitt MX250 ) 
Gulvspånplader med spor
Friktionslag
Fermacell gulvelement 25mm
Fliser 

@Gregeren

Det er noteret med dampspærrefolien.


Korrekt, har lavet ca 150m2 i stueplan (var oprindeligt leca-gulv) med nogenlunde samme opbygning men kun med sporplader inden slutgulv (ingen behov for klinker).

Jeg synes opbygningen i stueplan (mod jord) med træ under gips+klinker er lidt problematisk pga den ringe mulighed for træet at komme af med eventuel fugt.
Hvis kravet er klinker (over det hele?) ville jeg i denne del foretrække at have alt under gulvgips og klinker i uorganiske materialer, derfor forslaget om i denne del at bruge sporplader i eps (eksempel) og etablere gulvgips oven på dette. Gulvgips laves som flydende gulv fordi det netop skal være en så død flade som muligt qua klinker ikke kan flexe. Hvis man forankrer gipsen til noget træ der arbejder i de forskellige sæsoner vil der være en risiko for at gips og klinker revner.

Et enkelt lag gulvgips er så (afhængigt af klinkestørrelse) ikke nødvendigvis stabilt nok hvorfor mere end et lag gulvgips inden klinkerne kan være nødvendigt. Gulvgips er også godkendt i vådrum (modsat fibergips).

Knauf skriver bla i deres produktguide at man skal kontakte deres tekniske afdeling hvis man skal bruge noget der er større end 30x30 og det er jo nok for at kunne hjælpe med en specifik vurdering ift den konkrete opbygning.

https://www.knauf.dk/umbraco/Api/Download/media?name=07%20%7C%20Gulve%20%7C%20Knauf%20Systemmanual%201901.pdf&url=%2Fmedia%2Fl41iql2v%2F07_knauf_systemmanual_2019-gulve_rev0721.pdf

Hvis du foretrækker at arbejde med Fermacell-udgaven så har de også folk der tager imod spørgsmål, deres produktinformation ift konstruktionstyper synes jeg så er mindre konkret end den fra Knauf.

NB! Dampspærren skal klæbes bag panelerne med ældningsbestandig folieklæber (akkurat som dampspærre i loft), det er ikke nok at den kun fastklemmes.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hvor lang tid tog det dig at klare 150kvm? :) Vi har omkring 130-135kvm. Badeværelserne blev ordnet tilbage i 2012, hvor gulvet blev banket op, hvor der kom 300mm isolering ned og støbt gulvvarme - så der slipper jeg heldigvis.

Det giver rigtig god mening i forhold til at benytte EPS plader med spor i stedet for spånpladerne.

I forhold Fermacell eller knauf, så har jeg ingen præference. Tænker umiddelbart blot der hvor man får mest value for pengene. Nu er det første gang jeg skal forsøge mig på det her, så kender ikke producenterne.

Jeg vil forsøge at kontakte dem i forhold til, hvor mange lag de anbefaler, da vi er ude i forholdsvis store fliser.
Årevis 😀

Har lavet det af flere omgange fordi det er i flere forskellige rum, badeværelse i stueplan har jeg taget til sidst fordi der var en masse potentielt bøvl med at forlænge kloak ind under huset og undermuring af bærende vægge for at få plads til udgravning (stolede ikke nok på mine private murerskills til at jeg ville starte med dett :-)), skulle også have store klinker så ville have en løsning med beton i badet.

Største ryk ifm let gulvvarme-konstruktion var 110m2 køkken/alrum/stue/stue som et stort sammenhængende rum. Det var den helt store omgang med lofter, vægge, vinduer, foldedør, fjerne noget bærende ydervæg og indre stabiliserende væg, diverse statikforbedring med en masse træbjælker -og svejste jernbjælker og selvfølgelig gulvkonstruktion. Startede efter sommerferien og var færdig i slutningen af næste forår.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

En enkelt tilføjelse - jeg ville i dit sted se om jeg kunne finde et eller flere huller i gulvet (eg ved et radiatorrør) som jeg kunne få en tommestok igennem for at kunne få en sikker måling på hvor meget plads der reelt er under gulvet. Ville være træls at lave alt det research og så måske senere konstatere at alt skal revideres fordi man kun havde plads til 7cm isolering.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Puha - lyder også som en ordentlig omgang :)

Her er alle lofter heldigvis allerede udskiftet med gips.

God ide med nogle målinger inden jeg går i gang. Det vil sgu være træls, hvis jeg alligevel kom til at skulle banke beton op og grave ud.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også