Fundament til Ny carport

Hej.

Ny bruger her

Jeg skal i gang med at bygge ny carport.
Carporten bliver bygget som et vinkelhus, med suletag (som illustreret i vedhæftede billeder). tag i 15mm krydsfiner med tagpap. bredden er ca. 7m og total længden er ca. 9m

Jeg er i midlertid blevet lidt i tvivl om punktfundamneterne

Da jeg ikke har nogle krydsstivere på siderne til stabelisering (og heller ikke ønsker det) men udelukkende bruger sulepælene og tagets skivevirkning som stabelitet er jeg kommet frem til at traditionelle stolpebærere ikke er stabile nok (efter at have læst producentens anbefalinger om ikke at bruge dem til fritstående stolper)
https://www.xl-byg.dk/shop/ibf-4-gaffel-stolpebaerer-64-x-12-x-14-cm-1340324

Jeg står nu og skal finde et alternativ.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at bruge H beslag
https://www.strongtie.dk/da-DK/produkter/soejlesko-h-pph
Men syntes bare at de er for dyre (ca. 6000kr) for hvad de reelt er

Efter at have talt med en anlægsgartner overvejer jeg nu bare at smøre stolperne med trætjære og så støbe dem direkte i beton.(det gør de altid sagde han)
Jeg har tænkt mig at bore ca 900mm ned med et 150mm jordbor og efterfylde med beton.
Er der nogen der har gode/dårlige erfaringer med dette? eller evt. andre gode alternativer

Mvh
Rasmus






6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du får klart den mest stive konstruktion, ved at grave stolperne ned.
Der er meget delte meninger om at bruge beton, nogle mener det er en god løsning, andre at stolperne vil rådne hurtigt, og man i stedet skal fylde op med sand/grus fremfor at støbe..

Jeg har købt denne type stolpesko, både i jem og fix samt bauhaus, men det er nogle år siden, så ved ikke om det stadig er noget de har, mener ikke de var særlig dyre.


Vi prøver igen, i morgen --
Velkommen på lds. 
Hvis du vil støbe med beton omkring træ, så skal du sørge for at at der ikke er bund i beton. Altså ned med stolpen og efterfylde og stampe beton ned. 
Træ vil altid svinde lidt og derfor kommer der en lille revne ud imod beton som vandet kan sive ned i. Er der bund i din beton så er det som at sætte stolpen i konstant vand. 
Det vil holde ganske fint med at stampe stabil grus ned omkring stolper. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
De nævnte H-søjlesko er ikke dimensioneret til det formål de påtænkes at udfylde og det står også på siden der linkes til. Jeg ville være varsom med at bruge dem som bærende for en bygning med fast tag når producenten skriver "Til ikke-bærende konstruktioner" & "Søjleskoen anvendes som sko for stolper i mindre hegn og rækværk".

Men i min optik er det heller ikke en mulighed at nedstøbe stolper i træ, de vil uanset forebyggende tiltag blive nedbrudt væsentlig hurtigere end resten af bygningen. Jeg ville spørge en smed eller ingeniør, hvor tykt/stærkt sådan et jern skal være for at det kan holde, alternativt overveje et skruefundament.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Takker mange gange for jeres inputs.  Jeres kommentare er på linie med mine egne tanker/bekymringer.
Jeg har læst/set lidt om skruefundamenter og er generelt enig i deres tilsyneladende kvaliteter. Jeg skal lave 30m fritstående hegn om et års tid, og der går jeg på den type tror jeg.
Til fritstående bærende bjælker er jeg dog lidt nervøs for manglende støtte ved denne type fundament.

Jeg havde af en eller anden grund fikseret mig på nedstøbning i beton og ikke selv overvejet bare at bruge stampet stabil og jo mere jeg tænker over den løsning jo bedre lyder det i mine øre, både med hensyn til dræning omkring bjælken og med hensyn til bøvlet med opstilling, så jeg tror jeg går med den løsning.

Jeg poster en opfølgning med mine erfaringer når carporten står færdig.

Mvh
Rasmus  

Ved at anvende stampet tørbeton uden vand, forbliver betonen åben så vand siver gennem. Jordfugten er rigelig til at cementen hærder i løbet af et par dage, men det altid tilrådeligt at undlade beton under en stolpe som Erik nævner.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Som lovet her en kort tilbagemelding om projektet.

Jeg endte med at sætte stolperne i stabilgrus, direkte i borede huller i 900mm dybde.
Det var ret overkommeligt at lave med et hydraulisk jordbord på en 1200kg gravemaskine, dog med den ene undtagelse at der selvfølgelig lå en kæmpe jordfast sten i det ene hul, hvorfor jeg var nødt til at "omdesigne" grundplan lidt undervejs.

Stolperne/carporten står nu urokkeligt fast, uden sidekryds :-)

Rasmus

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis