Hej derude
Taber isolerede rør varme hvis de er gennemblødte???
Lidt mere forklaring - Vi har en hovedledning mellem vores hovedhus og annekset hvor vores fyr står, hvori varmt vand frem og retur for brugsvand og centralvarme løber. Varmen skal altså fra annekset over til hovedhuset igennem denne hovedledning, og denne lader til at være helt gennemblødt.
Røret er lagt for 25+ år siden, og er et ca. Ø170mm rør med en riflet plastkappe yderst, 2x 10mm skumkappe som første to lag indad, fire pexrør (BVF, BVR, CVF, CVR) placeret med lige afstand som i hjørnerne på et kvadrat, og til sidst en skumkerne der fikserer rørene i deres positioner og fylder hele midten ud.
Den forrige ejer har ikke direkte sagt at der er et problem med røret, men kan heller ikke udelukke at der kan stå vand i det fordi det er lagt på en måde hvor det høje grundvand måske får adgang til åbningen i den ene ende når det er særligt højt.
Og så er spørgsmålet - Er sådan en et rør forbundet med et stort varmetab?