Jeg er total amatør ud i VVS-installationer, men jeg har et ældre (normalt ganske velfungerende) solvarme-anlæg til brugsvand, som jeg bøvler jeg med at få helt op at køre, efter at have selve fangerne afmonteret i forbindelse med tagskift. Der hvor jeg købte solfanger-væsken fik jeg at vide, at der nok var udluftning i toppen af solfangerne, så jeg skulle bare fylde på med den skruemaskine-pumpe der er koblet på haveslangen i nederste højre hjørne, men efter at have fyldt væske på, tolker jeg problemet ved pumpen sådan, at der i hvert fald er en luftlomme her, jeg skal af med:
https://www.youtube.com/shorts/un09gIqpAog?&ab_channel=TheOriginal Anlægget varmede vandet op en uges tid efter jeg fyldte væske på, men så gætter jeg på, at pumpen blev helt fyldt med luft, så der ikke længere var cirkulation. Jeg har prøvet at tappe noget af væsken af, ved at åbne for tilførselshanen (ved haveslangen) og så pumpe det tilbage i anlægget igen, for at "skubbe" på luften. Det har også gjort at der nu igen er cirkulation, men det lyder til, at der stadig er luft ved pumpen, og jeg tænker at problemet ikke er løst endnu.
Er der nogen der kan gennemskue hvad jeg skal gøre for at "lufte ud" i anlægget? Det virker oplagt at hanen for oven kunne være involveret, men hvad er proceduren lige?
På forhånd mange tak for hjælpen :)
/Mikael