Gardena Smart Sileno City 500 problem

Hej LDS
Jeg har for nyligt købt en Gardena Smart Sileno City 500, og er netop blevet færdig med installationen. Jeg har lagt afgrænsningskabel langs hus, hæk, fliser osv. På billedet har jeg med orange vist hvor afgrænsningskablet ligger ved de to korridorer jeg har - den ene er 0,8m og den anden er 1,1m. Basen er placeret på nordsiden af huset, og guidekablet er markeret med blå, helt ned til den anden ende af haven.
Da jeg havde koblet det hele til, og indstillet sprog, tid, dato osv. skulle den kalibrere guidekablet. Her kørte den lidt på kryds og tværs i området omkring basen. Da den endelig fandt guidekablet, fulgte den det i ca. 1,5m, inden den drejede væk fra det igen. Efter et par minutter returnerede den til basen, og sagde at kalibreringen var færdig. Nu står der ikke hvordan den burde opføre sig under kalibreringen, men skal den ikke følge hele guidekablet under kalibreringen?
Så skulle jeg i gang med at indstille områder på den. Jeg fulgte brugsvejledningen, og satte område 1 til at starte hvor det er vist på billedet. Herefter kørte den lidt videre ud i område 1, og kort efter fandt den guidekablet og kørte tilbage til basen. Jeg gentog herefter processen med samme resultat for område 2. Alt dette foregik i går aftes, og da jeg bl.a. skal have genetableret nogle fliser før den kan køre, ville jeg prøve at sætte den i gang i går aftes. Dette kunne jeg ikke, da det var uden for det tidsrum jeg har valgt. Men, da jeg kort efter kom i tanke om at jeg skulle sætte den i parkeringstilstand så den ikke drattede ned i et hul her til morgen, så gik jeg om til den igen, og der begyndte den at køre uden at jeg eller nogen andre, havde gjort noget.
Hvordan kan den selv begynde at køre kl. 21, når jeg har sat tidsrummet til 7.30-17.30?
Burde den ikke, ved start, følge guidekablet ud til område 1, og slå græsset der?
Håber at nogen kan hjælpe.

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det åbenlyse må jo være at dens ur ikke er indstillet korrekt.

Elektronikteknikeren
Uret er indstillet som det skal. Nu har jeg prøvet at opdatere softwaren, og kørt kalibreringen igen. Denne gang nåede den helt ud til starten af område 1, før den sagde at kalibreringen var slut, og den kørte tilbage til basen. Det var meget lig den lokation hvor jeg satte område 1 til at starte - jeg ved ikke om det hænger sammen.
Min Gardena Sileno 750 kører ikke ud til enden af guidekablet når dette kalibreres. Den kan normalt ikke startes manuelt uden for tidskemaet. 

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Der er et menupunkt som tilsidesætter tidsplanen, men det skal så vælges.

4.3.5 Tilsidesæt tidsplan
Alle tidsplanindstillinger kan midlertidigt
tilsidesættes ved at vælge Tilsidesæt tidsplan.
Det er muligt at tilsidesætte planlægningen i 3
timer. Det er ikke muligt at tilsidesætte en
standbyperiode. 
Jeg har en Sileno Life, men går ud fra at det er samme system. To ting, der er værd at bemærke: 1) Robotten opfatter altid området foran basen som et område for sig, uanset indstillingerne. I smartphone-app'en kaldes det for "Startpunkt: Ladestation" og de næste områder hedder "Startpunkt: Område 1", "2" osv.

Robotten vil starte og køre til et tilfældigt område. Dvs. du kan ikke regne med, at den kører til dit "område 1" hver gang du starter den. Det vil ske XX% af gangene - du kan justere procent-satserne i menuen.

2) Ang. den underlige opførsel ved guidekablet, så jeg har lige flyttet mine kabler under fliserne. Derefter opførte robotten sig underligt og kørte pludselig væk fra guidekablet og kom aldrig ud til det fjerneste område. Jeg opdagede, at jeg et enkelt sted (under fliserne) havde lagt guidekablet kun 20 cm. fra det ene afgrænsningskabel. Minimum er 30 cm. Efter jeg flyttede det, kørte den fint igen.

Så det er værd at tjekke om afstandene er ok. Husk at der skal være mere afstand på venstre side af guidekablet (i retning ind mod basen), da det er dér robotten kører.

Mvh. AllanE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis