Flytning af gasledning og målerskab

Kære altvidende forum

Spørgsmål fra en total newbie, but here goes.

Vi skal have udvidet i form af en tilbygning til vores 60'er villa. I den forbindelse skal den projekterede tilbygning ligge nogenlunde der, hvor det nuværende gasskab/måler og gasledning ligger. Det skal selvfølgelig flyttes, hvilket vi er i dialog med Evida om (de er dog meget langsomme til at svare og vejlede).

Mit spørgsmål går på, hvorvidt det er tilstrækkeligt at flytte målerskabet og ledningen, men samtidig bibeholde selve indgangen i krybekælderen - eller om det overhovedet er muligt? Vi håber selvfølgelig på en standard flytning/løsning, men jeg ser en ret stor udfordring, hvis ikke samme indgang til krybekælder/bryggers/fyr kan anvendes.

Jeg har lavet vedhæftede tegning, der viser den nuværende linjeføring (orange), den projekterede tilbygning (rød) og den foreslåede flytning af gasledning (blå) og flytning af måler (grøn). Men jeg er som sagt meget i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en mulighed, når tilbygning skal opføres der, hvor den nuværende indgang til krybekælderen og bryggerset er placeret?

Vi fik nyt gasfyr for ca. 2 år siden, hvorfor det ikke umiddelbart giver mening at udskifte til eks. varmepumpe. Fjernvarme er de i gang med at udrulle, men er ikke langt nok i processen til, at det kan komme på tale endnu.

Jeg håber at ovenstående ikke bliver alt for uforståeligt - eller vil jeg gerne forsøge at uddybe.

På forhånd tak for hjælpen :)
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds. 
Det er noget af en omvej for lednings føring du har vist. Jeg ville da gå skråt igennem i krybekælder eller under gulvet i det der sikkert bliver gennemgang, Alternativ under gulvet i nybygning. Jeg har lidt svært ved at se udfordringen i det, set i forhold til hele projekt. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik

Tak for dit svar.

Det kan sagtens være tilfældet. Hvad jeg kan læse mig til, og den info vi har fået fra entreprenøren, så må de ikke grave inden for 1 meter af gasføringen. Deraf tanken omkring at få den ført udenom.

Det kan dog sagtens være, at der findes smartere løsninger, end den jeg har foreslået. Må lige høre vores lokale vvs'er hvad han tænker og om mulige alternativer.

Tak fordi du tog dig tid til at kommentere.

Dbh
Rasmus
Gasledning ude i vejen / indkørsel er en ting og røret fra gasskabet er noget andet med andre regler. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis