Behandling af nyere træterrasse i jatoba træ

Hej kloge mennesker,
vi flyttede i vores nybyggede hus for små 2 år siden. Sammen med huset har vi fået lavet en rigtig lækker terrasse i jatoba træ på cirka 65 kvm. Vi valgte at få den lavet med skjulte skruer, til trods for at vores tømrer fortalte at kontakten ved tømrerhandlen så ud som om han var ved at dejse om ved tanken om det... dette naturligvis da jatoba er ekstremt hårdt og stærkt træ, og de har haft uheldige episoder før med skjulte skruer og derved knap så stærkt fæstnet som ved synlige skruer der har mere at holde fast i. 

Det er overordnet set gået fornuftigt... terrassen har givet sig en smule, og nogle få brædder har givet sig så meget at træet er flækket ved skruen, med det resultat er brædden fx er hævet lidt i den ene side, eller enden ikke holdes helt ned til strøen og er løs og løftet nogle mm. 

Jeg er ikke bange for selv at give mig i kast med at udbedre dette - har købt nogle 15 mm propper og et godt 15mm forstner bor. Jeg lavede et par prøver den anden dag hvor jeg først lavede 15 mm hul, borede derefter for til skruen, og skruede brædden fast til strøen. Herefter sleb jeg området omkring lidt ned for at kunne se årer og farve, puttede lidt trælim til udendørs i hullet og banke en prop i der matchede farven nogenlunde og sleb ned. Resultet er blevet rigtig fint synes jeg.

Så umiddelbart tænker jeg fint jeg kan reparere terrassen på denne måde og få et godt resultat, men lige nu er der så de steder jeg har repareret hvor træet er rød / orange mens resten af terrassen er patineret over årene og blevet grå. Det er ikke så kønt - det klart det vil være midlertidig og de slebne områder over tid også vil blive grå som resten.

Vi var dog også i starten meget i tvivl om, hvorvidt vi ville give terrassen olie og beholde den flotte rødlige farve i træet, eller om vi ville lade det patinere og blive grå - vi gik med det sidste, men har nok lidt fortrudt nu vi ser den fine farve i træet hvor det er slebet.

Og så kommer spørgsmålet - jeg har slebet lokalt inden propper er isat med excentersliber og korn 80 for at kunne slibe toppen af proppen ned i samme højde som terrassen - men 65 kvm er nok lige til den gode side at slibe på denne måde. Så hvad kan jeg så gøre? 

Jeg har prøvet at rense terrassen med højtryksrenser og den her patio cleaner, som tager meget af algerne og snavset, men så snart det tørrer bliver det igen mat grå - ikke helt så meget som før rensning, men tæt på... og hvert fald langt fra de områder der er slebet. 

Jeg har overvejet om det rette værktøj til formålet vil være at leje en gulvsliber som fx denne https://www.hcfarver.dk/husmaling/udlejning/gulvsliber-til-ark?variant=218669&gclid=CjwKCAjw9qiTBhBbEiwAp-GE0TVjLzyofSG4sjDg-6WSYWDcVR_J8greAq26Dtg40wLJOfxnq74DshoCBHgQAvD_BwE og så simpelthen, når jeg har fæstnet alle løse brædder, gå hele terrassen over med denne og slibe en lille smule af så træet ser ud som nyt, og tage kanten med excentersliberen. Og herefter give terrassen olie.

Det blev et langt skriv - håber nogle af jer kloge folk har erfaring på området og kan give lidt råd i forhold til hvad i ville gøre?

Jeg har lagt lidt billeder med for at vise hvordan det ser ud.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er alligevel vildt hvor stor forskel et par år uden olie giver.

Hvor meget har du slebet, der hvor du har repareret? Umiddelbart forestiller jeg mig, at det kun er et tynd lag, der skal slibes af.
Uden at vide det, så kan jeg forestille mig at maskinen, som du linker til, er lidt voldsom f.eks. ved brædder der buer en smule. Den vil vel fræse det hele plant. Men det kan være, at det fint nok.

Mvh. AllanE
AllanE skrev den 11-05-2022 13:57:22

Det er alligevel vildt hvor stor forskel et par år uden olie giver.

Hvor meget har du slebet, der hvor du har repareret? Umiddelbart forestiller jeg mig, at det kun er et tynd lag, der skal slibes af.
Uden at vide det, så kan jeg forestille mig at maskinen, som du linker til, er lidt voldsom f.eks. ved brædder der buer en smule. Den vil vel fræse det hele plant. Men det kan være, at det fint nok.

 Jeg det er faktisk vildt hvor hurtigt det går med at træet bliver gråt, men det havde vi også fået at vide. Jeg har sat de her propper i og blot slebet plant og lige slebet området omkring så det var hel plant. 


Jeg har ikke slebet vildt meget - man kan ikke mærke at materiale er væk i forhold til områder omkring det slebne, så det er vel under ½ mm. Men virker en smule overskueligt at skulle 65 m2 igennem med excentersliber. Men måske skal det faktisk slibes endnu mindre end jeg har gjort, bare lige for at tage toppen og olien vil jo give træet farve igen. Så du har nok ret i at en gulvsliber vil være for voldsom - der skal næsten ikke rigtig fjernes materiale, og mange af brædderne buer en lille smule ja.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis