Netværk i flere bygninger

Jeg har en gård hvor jeg har 3 bygninger hvor jeg gerne vil have netværksadgang. I den ene bygning har jeg min router så der er der ikke noget problem. Den næste bygning ligger ca. 10 meter fra den første og den 3. ligger yderligere 30 meter fra den 2. bygning. Hvad er den bedste metode til at få netværk i bygning 2 og 3 hvor der ikke er noget i dag?  Jeg tænkte umiddelbart på at det sikreste og billigste ville være at grave nogle Cat 5 kabler ned og så tage den der fra men grunden til at jeg gerne vil undgå at grave er at der hvor jeg skal grave kablet ned ligger der SF sten og jeg ved af erfaring at det er svært at få pænt igen. Findes der en trådløs løsning der er til at betale, der kan række mellem mine bygninger?
Ud over netværk til div udstyr kunne jeg god tænke mig at tilbyde kunder og besøgende wifi, hvordan gør man det på en sikker men også smidig måde?
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kig på en trådløs mesh løsning, hvor du fint kan få dækket området hvis det ligger som længer, med frit udsyn til hinanden. Nogle af de bedre routere understøtter gæste WiFi, så gå efter det.

Du kan også lave en kablet løsning til de andre bygninger, via en powerline løsning, hvor din kablede forbindelse går over i en adapter i en stikkontakt, som i næste bygning bliver til lan igen. Det virker udemærket, de skal dog sidde på samme lysgruppe.

Elektronikteknikeren
bare for at være nysgerring hvorfor vil du vælge Cat 5 kabel det er efterhånden total uddaderet, det svare vel til at købe et billedrørsfjernsyn i dag. Cat 5 har en max hastighed på 100 mbit hvorimod et Cat 6 kan klare 1000 mbit
med hensyn til sikkerhed så kan du oprette et gæste netværk, som dine kunder/gæster kan bruge så de ikke får adgang til dit private netværk. 
Cat5e, som nok er det der tænkes på, kan køre 1Gbps. Det er alt rigeligt til formålet, hvis man går kabelvejen.
Jeg ville nok vælge en powerline løsning. Powerline virker via elnettet, hvor du så placerer en enhed i nærhed af din router og kabelforbinder dem. Den sender så signalet ud i elnettet, hvor du så kan sætte en modtager i de 2 bygninger.
Powerline fåes både som rene lan løsninger, men også som løsning, hvor man både får lan og wifi alle steder.
Det er ikke korrekt, som Gregersen skriver, at de skal sidde på samme lysgruppe. 
De skal bare være tilsluttet samme målerskab, men kan godt sidde på hver sin gruppe.
Det ved jeg dels fordi det står i specifikationerne, og dels fordi jeg selv bruger denne løsning i mit hus, og har sender på en gruppe, og 2 modtagere på 2 andre grupper.
Der vil være en del hastighedstab på forbindelserne på både lan og wifi, men det er en af de bedste løsninger der findes.
Jeg bruger et sæt fra Devolo, som var nogen af de første, som fik Powerline til at virke ordentligt.
Det sæt jeg har er dog udgået for længst, og dem de laver nu, skulle være noget bedre og hurtigere.
Mit indtryk er, at man normalt vil kunne købe disse sæt billigst hos Dustin.
Link til Dustin
Umiddelbart vil et af disse sæt kunne være aktuelt for dig
Magic 2 WiFi 6 Multiroom Kit Varenummer 5011268661
DevoloMagic 2 Next WiFi Multiroom Kit Varenummer 5011184130 
Mesh WiFi 2 Multiroom Kit Varenummer 5011225255
Magic 2 WiFi 6 Mesh Multiroom Kit Varenummer 5011276047
Nærmere specifikationer kan findes hos Devolo.com 
Førstnævnte har sidste nye teknologi med wifi 6, og koster derfor også mere end forslag 2.
Forslag 3 er vist noget helt nyt, idet det nu betegnes som Mesh, og jeg kan se, at enhederne ser lidt anderledes ud. Jeg har ikke sat mig ind i det, men umiddelbart tror jeg, at alle 3 enheder har lan udtag og udsender wifi signal, mens det på alm. magic 2 kun er 2 af enhederne som udsender signal, da den sidste udelukkende sender det ind i elnettet.
Jeg har set andre anbefale powerline fra Tp-link. De er vist generelt billigere, men dem har jeg ingen erfaring med.
Det er mange år siden, at jeg købte mit sæt, og da blev det Devolo, fordi de på daværende tidspunkt var klart det bedste produkt ved diverse test. 
Du kan formentlig også finde test/review af deres anlæg på youtube - og der kan man nok også finde noget fra tp-link.
Det er nogen af de bedste penge, som jeg nogensinde har brugt, efter at jeg først havde forsøgt med extendere og alt muligt andet, som ikke virkede. Det her virker, og har man brug for det, kan man meget let opsætte yderligere modtagere.
På min grund bagest i haven står vores campingvogn, når den ikke bruges, og den kan vores børnebørn, så godt lide at lege i. Den står dog langt fra den sidste enhed, og en campingvogn er jo en lukket metalbeholder, så trådløse signaler har svært ved at trænge ind. Når de så er her og har brug for det, så hiver jeg bare den ene modtager ud af stikkontakten og sætter den til i campingvognen, som altid står med strøm på, og så har de fint signal der og kan streame til tv, spille online og alt muligt andet. Smart - hvis jeg selv skal sige det.




Kurt B. Andersen
Jeg mente egentlig at de skulle sidde på samme fase, samme gruppe er ikke så vigtig, men det hjælper på hastigheden.

Hvis de ikke sidder på samme fase, får du dårlig dataoverførsel. I bund og grund handler det jo om linjens kvalitet, hvor jo bedre/mere direkte den fysiske sammenkobling er, jo bedre er datakvaliteten.

Jeg kan kun sige godt om tp-link, som fås til en billig penge. Dem jeg vi har prøvet, har virket udemærket.

Elektronikteknikeren
Annonce
Thumbs up til Google Mesh. Billigt hurtigt nemt.

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Tak for de mange svar. Mesh teknologi lyder klart som den nemmeste løsning, er dog stadig i tvivl om det kan nå mellem bygningerne, specielt fordi de to bygninger er lader med stålplader på sider og tag, så i princippet et faraday bur, vil det virke?
Det at bruge elkablerne som netværkskabler har jeg overvejet men har bare haft dårlige erfaringer med det da teknologien kom frem, men ved godt at der selvfølgeligt er sket meget på det område siden. Jeg har ikke styr på faserne mellem bygningerne med det er helt sikker forskellige grupper. Der er også noget med at bimålere ødelægger signalet, ikk?
Jeg mente Cat 5e kabel til nedgravning.
Jeg tror dit Faradays bur, selv om jeg tror det vist er uden bund, skærmer for godt. Bor selv i 1850'er hus der er er efterisoleret, i hvilken anledning der er opsat fugt-/dampspærre i form af alukraft. Det, sammen med at vinduerne på tre sider er små gamle smedejernsstaldvinduer, sørger for at div. radiobølger handikappes meget. Vi kører derfor telefoni via wifi, og ethernet/internet via kabler mellem to bygninger, og så wifi inden i bygningerne. Det fungerer.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Gregersen - det er stadig ikke korrekt, hvad du skriver. Devolo Powerline bruger ikke faserne, så derfor er det ligegyldigt, hvilken fase de sidder på - samt hvilken gruppe.
Det er en gammel myte, som jeg ser beskrevet gang på gang, og som muligvis har været korrekt en gang, men det er rigtig mange år siden, at Devolo lavede den første løsning, som er fuldstændig ligeglad med, hvilken fase der anvendes.
Hvis jeg husker rigtigt, er det ca. 7 år siden, at jeg installerede mit Devolo 1200+ wifi, og da var faserne også ligegyldige.
Jeg har i øvrigt installeret samme anlæg hos flere bekendte, og har aldrig oplevet problemer med faser eller grupper.

I nedenstående link kan man læse faq (på dansk) omkring noget af teknologien, og bl.a. beskrives faser og elmålere under punktet:  Hvad er kravene til brug af Powerline. Hvor går grænserne.
Devolo Faq
perhans - uanset hvilken løsning du vælger, så tror jeg, at den trådløse vil blive den, som du får sværest ved at få til at virke, bl.a. da du selv beskriver, at det er bygninger beklædt med metal.
Netop det problem jeg havde med at få signal ind i campingvognen (der var fint signal uden for den).
Så derfor vil jeg helt klart anbefale en kablet løsning af den ene eller anden art.


Kurt B. Andersen
Bare en lille sjov historie. For 30 år siden købte vi en babyalarm til vores nyfødte. Den brugte også elnettet. Det var ikke noget problem at bruge den i en stikkontakt i stuehuset og en fase i et trefaste kraft stik. Senere kom jeg i snak med en bruger som boede på en villavej. her kunne man opleve at genboens eller en fjernere beboers signal gik til de andre.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis