Kvalitet af billige skæreskiver til vinkelsliber fra Jem & fix

Hej!

(Jeg har før fået brok for at være for sludrende, så TLDR - eller helt kort spurgt - Er de billige "Falke"- og "Tecnic"-skæreskiver i 125 mm gode nok til at skære en ABUS-bøjlecykellås (à la Kryptonite) op (det er en 1996-version af den her (ABUS 47 HB 150/230 JUNIOR-PLUS): https://www.testberichte.de/test/produkt_tests_abus_varedo_47_150_hb_230__ush_p109902.html ?)

Den lange version:

Jeg har på fornemmelsen, at det her spørgsmål må være både spurgt og svaret et eller andet sted i forummet, for hvis jeg søger på "vinkelsliber" får jeg over 2100 indlæg, men med "vinkelsliber skive" som søgeord får jeg intet.

Så jeg beklager, hvis det er et irriterende genganger-spørgsmål, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal finde svaret uden at scrolle igennem >2100 indlæg.

Jeg køber en vinkelsliber (billigste 125-mm Makita til 230V fra Silvan) i weekenden, fordi jeg skal have skåret en cykellås op mens jeg er på tur til København og det er alligevel et fedt værktøj, som jeg gerne vil have.

Jeg har tænkt mig at købe en Bosch INOX skæreskive samtidig, da det lader til at være sådan en, jeg skal bruge til hårdt metal (det er en ABUS-bøjlelås, ABUS 47 HB 150/230 JUNIOR-PLUS, à la de gamle Kryptonite, købt i 1996) - den her: https://www.silvan.dk/bosch-skaereskive-lige-inox-125-mm?id=2661-7432950

Jeg har ikke lyst til at smide alt for mange penge efter skiver i Silvan, da de er noget dyrere dér end hvis jeg køber online, men da jeg alligevel skal i Jem & fix og købe nogle andre ting, spekulerede jeg på om det mon ikke var meget klogt lige at købe et par ekstra, hvis nu jeg smadrede den dyre Bosch-skive).

Sådan en ti-pak her er jo skørt billig, men det ligner også noget hø. Men er det noget hø? https://www.jemogfix.dk/skaereskiver-til-metal-oe125-mm-10-stk/3113/9051571/

Så er der sådan en 6 mm tyk kleppert fra Falke, også virkelig billig: https://www.jemogfix.dk/falke-slibeskive-oe125-mm-t-metal/3113/9041029/

Eller den endnu billigere variant i 1,2 mm: https://www.jemogfix.dk/falke-skaereskive-oe125-mm-til-metal/3113/9041028/

Dur de til sådan noget stål, som bruges i en kvalitetsbøjlelås? Nogen, der har erfaring med dem? Jeg studser over, at Jem & fix' beskrivelser alle nævner "rustfrit stål," mens det ikke eksplicit står på nogen af skiverne i billederne. Er de bare fulde af løgn?

På forhånd tusind tak :)
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lille rettelse. Der er svært mange skiver i Silvan, men den hér 2,5-mm-version også i INOX er nok et bedre bud end den jeg nævnte før: https://www.silvan.dk/bosch-3i1-skaereskive?id=2661-7430378
Hej, Jens :) Tak for svar!

Jeg har siddet og ledt efter gode priser på billige skiver, som jeg vidste, at jeg kunne hente inden weekenden, så jeg er sikker på, at jeg har nok skiver, hvis det går helt galt.

Jeg opdagede, at Stark faktisk har en virkelig god pris på "DEWALT DT43936-QZ EXTREME," som også er INOX - https://www.stark.dk/dewalt-dt43936-qz-extreme-skaereskive-1-6-mm-125-mm?id=2661-1989490 - hvilket er ret underligt, for jeg er vant til at Stark er meget dyrt ift. andre steder. Men de er faktisk i dette tilfælde billigere end de billigste på pricerunner (hvis man bliver Stark-medlem samtidig).

Umiddelbart virker de som om de er mindst lige så gode som Bosch-skiven - ikke mindst fordi de er 1,6 mm tykke hvor Boschen kun er 1 mm. Men måske er det bare mig, der tænker at DeWalt er sammenligneligt med Bosch?

Tænker du ikke at de er lige så gode som Silvans Bosch til 34,95? Jeg har bestilt tre af dem til afhentning, og tænker umiddelbart, at med mindre jeg tosser totalt rundt med maskinen, så bør det være nok til at få den lås op... Og hvis jeg ikke tosser rundt, så har jeg ekstra skiver til at skære ting i stykker med herhjemme bagefter :)

Der er jo også en som den hér, men den er jo voldsomt dyr, og hvis de dér INOX-skiver kan klare sagen, så tror jeg ikke jeg får brug for noget så avanceret foreløbigt: https://www.stark.dk/dewalt-diamantskaereskive-metal-1-3-mm-125-mm?id=2661-1989496 (og Stark er dobbelt så dyre her som 10-4 Tømmerhandel er med denne skive).

Tak igen! :)
Det er langt det nemmeste med en 1 mm skive, kender ikke dem fra J&F.
Bruger nogle tyrolit, og nogle fra wurtz. i 1mm tykkelse
Har lige skåret en ruko hængelås over, den var gået i baglås, det tog kun et øjeblik.

Harald nyborg har 10 stk dewalt for 98,50 kr (1,2mm tykke med det betyder nok ikke alverden)    LINK


Vi prøver igen, i morgen --
Tak, Jens! Det er brugbar info. Stark havde også Dewalt i 1 mm inox til en lav pris, så jeg købte faktisk også to af dem, nu jeg alligevel var i gang    Lyder som om, jeg er nogenlunde veludstyret så. Fem skiver til én lås bør nok række   
Annonce
Hvad endte det ud med ?

Vi prøver igen, i morgen --
je_ns skrev den 07-05-2022 19:44:19

Hvad endte det ud med ?

 Jeg købte den dér DeWalt, og den slugte låsen uden problemer på under et minut. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis