Udgravning ved hus uden sokkel

Vores hus består af to dele, som er sat sammen på midten. En del af 1906 og en del fra 1970. Ved lægning af nye fliser har jeg fundet ud af, at den gamle del af huset intet fundament har - der er simpelthen kun mursten der stikker 15 cm ned i jorden. På indersiden er der så støbt betongulv. Huset har ikke sætningsskader på den gamle del da vi bor på noget meget leret jord.

Men det manglende fundament giver andre problemer - myrer og rotter. Jeg er næsten sikker på, at der omkring døren ved samlingen af det nye og gamle hus er en gang, hvor rotter kan komme ind fra en grøft. Det skal jeg have stoppet. Men  det manglende fundament gør mig lidt usikker på, hvordan jeg skal gribe det an. Det drejer sig måske om 2-3 meter omkring døre, hvor jeg skal sikre mig.

Min tanke var, at grave en rende en meter adgang lige op ad huset (altså ned langs det manglende fundament) og så sætte noget spærring op i form af gasbeton blokke pudse op, så der ikke er nogen huller.

Men jeg er lidt usikker på at grave ned langs huset 40 - 60 cm nede.

Hvad ville I gøre?

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville nok vælge leca blokke da det er dem som er beregnet til det underjordiske. Hvis du kun tager 1 m ad gangen så er der ikke noget at være bekymret for. 
Husk at starte med at sætte leca blokke lidt i forbandt. Denne kan så fortsætte i næste hul 3.4 dage efter. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Grav en rende på min 60 i dybden med en drænskovl og støb med beton. Hvis du laver 1-2 meter af gangen sker der ikke noget med huset.
At forsøge at mure med lecablokke som understøbning bliver du hurtig træt af, og sandsynligheden for det bliver helt tæt er meget lille.
Hvis du ikke vil støbe så brug eternitplader som rottesikring.

Selvbygger med stort S. 
.... og så ville jeg som loven foreskriver, hvis du ikke alerede har gjort det, kontakte kommunen og melde at du har set tegn på rotter. De vil ofte kunne hjælpe.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Hvis man laver en udgravning som går under fundamentet, så er man enten modig eller måske bare dum. Undrer mig at der ikke er andre som har advaret dig. Den type af udgravninger har været skyld i mange tilfælde af sætningsskader. I sjældnere tilfælde vægge som er kollapset. Hvis det går godt, så har du bare været modig. Men hvis det ikke går godt så har du ... Tænk over det.

Prøv det selv
Der er helt klare fremgangs måder for understøbning af sokkel. Hvis man følger dem er der ikke nogen problemer. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Jeg kan godt se et formål med at blokere for diverse mulige underjordiske gange. Men hvorfor løbe en unødvendig risiko ved at grave helt tæt på huset. Hvis du graver 1 meter væk fra huset og sætter eternitplader ned i jorden, så opnår du den samme fordel og du eliminerer risikoen for at huset efterfølgende får en sætningsskade.

Prøv det selv
Mon ikke myrer som er et af problemerne kan finde vej inde på den 1 meters afstand du nævner. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Har du prøvet at spørge en professionel skadedyrsbekæmper til råds?

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Tak for alle svarene..Ja, vi har naturligvis været i dialog med både kommunen og professionelle skadedyrsbekæmpere, men de har ikke været i stand til at hjælpe. Jeg har været noget overrasket over hvor lidt de i grunden har kunnet hjælpe med, men det er en anden snak. Det sidste råd de kom med var at vi skulle grave 2 meter ned hele vejen langs husmuren for at se om der er gamle rør der går inde i huset, hvor rotterne kan komme ind. Det er så ikke relevant, når jeg siden hen har erfaret at en del af huset ikke har noget fundament.

flaks skrev den 30-04-2022 23:25:24

Hvis man laver en udgravning som går under fundamentet, så er man enten modig eller måske bare dum. Undrer mig at der ikke er andre som har advaret dig. Den type af udgravninger har været skyld i mange tilfælde af sætningsskader. I sjældnere tilfælde vægge som er kollapset. Hvis det går godt, så har du bare været modig. Men hvis det ikke går godt så har du ... Tænk over det.

 Som jeg skrev i det indledende opslag havde jeg tænkt mig at grave ned ved SIDEN af huset, ikke UNDER huset.

flaks skrev den 30-04-2022 23:47:42

Jeg kan godt se et formål med at blokere for diverse mulige underjordiske gange. Men hvorfor løbe en unødvendig risiko ved at grave helt tæt på huset. Hvis du graver 1 meter væk fra huset og sætter eternitplader ned i jorden, så opnår du den samme fordel og du eliminerer risikoen for at huset efterfølgende får en sætningsskade.

Jeg ville ikke rigtig føle, der var nogen sikkerhed i at grave ned en meter fra muren - det vil blot give nye ubekendte hvis det ikke stopper problemet. Hvis det skal give nogen værdi skal det helt op af husmuren, så det er muligt at lave en spærring, der mødes med husmuren på et tidspunkt. 

Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis