Ekstern firma Vs. Lønmodtager

Har ikke meget forstand på iværksætteri og den slags, men prøver at sætte mig lidt ind i det, og hermed et opklarende spørgsmål.

1:
Som enkeltmandsvirksomhed, kan man i sit årsregnskab modregne lønudgifter til ansatte samt udgifter til drift som fx. firmabil. Dvs. At disse udgifter til løn og bil, er i virkeligheden ikke udgifter, da man får dem retur i form af et større skattefradrag. Korrekt?

På den bekostning giver det umiddelbart mere mening som virksomhed at fastansætte en montør/lønmodtager fremfor at bruge en ekstern montør, da man kan trække både løn og bil fra i skatteregnskabet.

Regningen til den eksterne håndværker kan man ikke modregne som lønudgift, desuden er timelønnen formentligt også højere. 

Så hvis man regelmæssigt benytter en ekstern montør, så kan det økonomisk vel bedre svare sig at fastansætte en montør? 


3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøve-selv-mand skrev den 26-04-2022 08:41:52
 
Dvs. At disse udgifter til løn og bil, er i virkeligheden ikke udgifter, da man får dem retur i form af et større skattefradrag. Korrekt?

Prøv at se helt simpelt på det: Et firma har indtægter og udgifter. Når året slutter regner man ud, om firmaet har haft et overskud, ved at se om indtægterne er større end udgifterne. Er udgifterne større, har firmaet haft underskud. Hvis et firma har overskud, skal der betales skat. Har det underskud, er der ikke noget at betale skat af.

Om en udgift er løn, ekstern konsulent eller lignende er underordnet. Der er nogle skattemæssige detaljer omkring f.eks. beskatning af bil, men se bort fra det i første omgang.

Så regningen for en ekstern håndværker bogføres ikke som en lønomkostning, men som en udgift på lige fod med alle andre udgifter firmaet har. Det er i øvrigt væsentligt nemmere for firmaet, at have en ekstern konsulent, fordi firmaet ikke skal håndtere skat af lønnen, feriepenge, sygdom, barsel osv. osv. Det retfærdiggør en højere timepris, da alt "besværet" er skubbet til leverandøren (=dig).

Mvh. AllanE
Vær i øvrigt opmærksom på, at "enkeltmandsvirksomhed" er en type firma og betyder ikke, at der bare er én person i firmaet. Det kaldes også en "personligt ejet virksomhed". Alternativet er et "selskab" (ApS, A/S).

Den primære forskel er, at ejeren som person hæfter økonomisk for hvad der foregår i et enkeltmandsfirma og de to er nærmest smeltet sammen. Et selskab er sin egen "juridiske enhed", dvs. der er i højere grad en adskillelse mellem selskabet og ejeren. Et selskab kan f.eks. gå konkurs, uden at det rammer ejeren i samme grad.

Ved et enkeltmandsfirma, er det lidt mindre kompliceret mht. regnskab, der er ingen krav om offentligt tilgængelige regnskaber og man skal ikke indskyde 50.000 kr. i firmaet når man starter (tror jeg beløbet er nu), som man skal i et selskab. Så det er lettere at komme i gang med.

Mvh. AllanE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis