Fjerne gummibelægning på betongulv

Jeg har en balkon som formentlig engang har været utæt (før min tid) og i den forbindelse har den fået en gummibelægning oven på et støbt gulv. Da den nu skal sættes i stand, skal gummibelægningen af, således at jeg kan støbe og lægge fliser (efter "vådrumssikring" af området). Men gummibelægningen, som sidder helt vildt godt fast og er nærmest stenhård, har vist sig næsten umulig at fjerne.

Jeg har prøvet at skrabe / hakke det af med en mejsel, en spade, en multicutter med spartel på og forskellige stemmejern og har kun fået afdækket et meget lille område på et par timers hårdt arbejde. Så jeg tænker at der må være en nemmere metode.

Findes der noget elværktøj (gerne noget man kan leje i et byggemarked) som kan "høvle" en sådan belægning af? Jeg har dog uden held forsøgt at finde svaret på google og prøver derfor her. Findes et sådan værktøj og hvad kaldes det? 

Andre gode ideer er også velkomne. 
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan leje en gulvsliber i byggemarkedet, og prøve med de grove korn.

Prøv først lige at hælde noget acetone på et område, og se hvordan det reagerer, måske bliver gummiet skørt, så det slipper.

Elektronikteknikeren
Eller opvarme med varmluft pistol / varmeblæser og se om det så er lettere at arbejde med. 
Advarsel: Ikke acetone og stærk opvarmning samtidig. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for indspark. 

Acetone havde ingen mærkbar effekt.

Endte med at tage I Harald Nyborg og købe den bredeste mejsel som jeg kunne finde til min borrehammer. Det var den rigtige løsning. Det tog stadig nogle timer at få banket det hele af, men det kørte derudaf i et fornuftigt tempo.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også