Motorisering af drivhusvinduer med kædetræk

Vi har overtaget et ældre drivhus der har et kædetræk der åbner to store vinduer i toppen. (Billeder vedhæftet)

Vi kunne godt tænke os noget automatik til at styre de vinduer, men jeg tror ikke de almindelige temeraturstyrede vinduesåbnere kan bruges her, da vinduerne er ca 3 meter lange, så jeg tror ikke man bare kan sætte en i midten, og tror ikke de er kalibrerede fint nok til at åbne i samme tempo hvis man sætter flere åbnere på samme vindue.

Men jeg tænker man næsten må kunne sætte en servo motor eller noget på den stang der drejer rundt når man åbner/lukker? Vi har strøm dernede.

Er der nogen der kender til denne type drivhus, og evt løsninger til automatisk udluftning?
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er et system som gartnere bruger i de store drivhuse, men det kan godt være noget dyrt. Jeg har faktisk 1 - 2 motorer som kunne bruges til opgaven. De er 230 V Landis og Gyr og er oprindeligt beregnet til at dreje store ventiler på varmeanlæg. De kører nok 1 omgang på 1 - 2 minutter. Jeg skal ikke bruge dem.
Men de kræver jo nogen montage og styring. 
Jeg ser der åbnes til 2 sider. og så plejer man at måle på vindretning og kun lukke op i læsiden. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg tænker at en motor ikke er noget værd medmindre man kan lave en styring i forhold til temp. Jeg ville ikke kunne gøre det. men jeg har selv 4 af de analoge åbnere til drivhusvinduer. De er forbavsende stærke. Og man kan sagtens sætte 2 el 3 på samme vindue. Hvor meget vejer et enkelt vindue. Og det koster jo noget at købe dem.


Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
kovas skrev den 19-04-2022 07:59:31

Og man kan sagtens sætte 2 el 3 på samme vindue. Hvor meget vejer et enkelt vindue. Og det koster jo noget at købe dem.

 Jeg ved ikke helt hvad vinduerne vejer. Jeg har primært to bekymringer:

1: Hvis jeg sætter de "analoge" åbnere på midten, kan alu rammen så holde til at vinduet åbnes på ét punkt. I dag er der fire punkter som vinduet løftes på.

2: Hvis jeg placerer åbnerne længere fra hinanden, hvad sker der så hvis de ikke følges pænt ad? Trækker de så alu rammen skæv og måske endda knækker den? Hvis nu hvis f.eks. den ene sidder i solen og den anden i skyggen.
Hvis du løsner og frakobler de tandstænger på vinduet så kan du jo forsøge dig frem prøv at skubbe på midten se hvad der sker. Alier dig med en hjælper og se hvordan det opføre sig når I er to. Jeg ville nok ikke være særlig bekymret for at de sider i sol skygge hvis de bare er justeret ens ved skygge men varme i huset. Lige nu er der sol på en ende og skygge i den anden ende af mit drivhus og self er de forskelligt åbne men jeg ved heller ikke om de er justeret ens. Noget andet er at det er jo ikke særlig nødvendigt med automatik. Husets temp falder til udetemp om natten uanset det er lukket eller ej. Fra juni står min ene dør åben hele døgnet. Og de andre styres af autoåbnere for at få varmen ud. Faktisk er det for meget varme som er det store problem i hobbydrivhuse. Men det ser da ud til at være et rigtig fedt hus du har.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Jeg tror måske også vi starter med at sætter en "verjstation" af en art op dernede, så vi kan se hvordan temperaturen rent faktisk svinger over en længere periode uden noget automatik. Måske er det nok med en lille alarm der siger der er for varmt, og så kan man gå ud og åbne vinduet selv :)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis