Too long didnt read: Kan jeg bruge smøremembran oven på et betongulv i badeværelset som færdigt gulv inde i brusenichen, som en løsning i 1-2 år, indtil der kommer nyt badeværelse?
Hej. Jeg har været igang med at støbe et nyt gulv for at afrette hældningen. Der var en synlig betonkant mellem risten, hvilket betød at jeg skulle hive nogen fliser op, hvorefter vi besluttede os for at hive hele gulvet op, Det betyder at der er våd rums sikret på væggene i brusekabinen men ikke på gulvet, da jeg rev det med op sammen med fliserne.
Jeg har nu støbt et afretningslag for at rette hældningen, så godt som en nybegynder nu kan finde ud af det, hvorefter jeg har lagt flydespartel ovenpå (et forholdsvist lille lag), for at gøre det mere fint.
Til at starte på havde mig og min far tænkt vi bare kunne lægge smøremembran på gulvet og selvfølgelig lægge armering med smøremembran under og over i hjørner og sider, og så herefter bruge det som færdigt gulv.
Mit spørgsmål er så om det kommer til at ligne noget pis, om det overhovedet er lovligt.
Alt efter om det er lovligt eller om det kommer til at ligne pis, ville jeg høre om hvorvidt jer kloge hoveder herinde anbefaler at jeg river det lille lag flydespartel op for at vandsikre, og så herefter lægge et nyt lag på igen, hvor jeg så kan lave et poleret betongulv, som jeg kunne forestille mig ser bedre ud.
(Har tjekket lovkrav om poleret betongulv i et badeværelse, der står at hvis gulvet er lavet i 2 lag med smøremembran mellem de 2 lag er det lovligt så vidt jeg kan forstå det.)
Det skal iøvrigt siges, at badeværelset i forvejen ikke ser specielt godt ud. Lige nu leder vi efter en løsning der ikke nødvendigvis skal være meget langsigtet, da vi regner med at købe et nyt badeværelse indenfor det næste år eller 2, men da der er for lang ventetid på murere besluttede vi os for at fikse betonkanten i risten, og samtidigt afrette gulvet så der var fald imod risten. så det kunne bruges i mellemtiden uden at skulle irritere over gammelt vand der ligger i dagevis.
Vi planlægger egentligt bare at male alle fliserne med vådrumsmaling på de eksisterende fliser, alle silikonefuger har jeg udskiftet. Det er også bare for at gøre badeværelset nogenlunde anstændigt til brug de næste 1-2 år.
Håber der er nogen som kan forstå denne lidt komplicerede situation, håber ikke jeg har lavet helt ged i den.