Træterasse - hvilket træ ?

Hejsa

Dette er mit første indlæg, og jeg er helt ny bruger.
Vi er ved at købe et ældre hus (1958), som vi overtager i Juli måned.
Huset har en udestue, som vi fjerner. I stedet vil vi lave en træterasse, højden er ca 1m over jorden.
Vi har set mange pæne træterasser rundt omkring, og kunne tænke os en som ikke er malet.... skal den behandles med olie, eller være imprægneret ... eller... og vigtigst: Hvilken type træ ?
Vi regner med at bruge alm. punktfundamenter. Nogen som har dårlige erfaringer med disse ?

Derudover skal vi også skifte nogle overlæggere, ved enkelte vinduer. Nogle som ved hvordan man understøtter muren, imedens overlæggeren monteres ?

Venlig hilsen

Mogens
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Mogens

Det med træet vil jeg overlade til andre der har mere erfaring end mig, men hvis du vil have gode ideer om hvordan det skal behandles så tjek efter brochurer hos farvehandleren eller i trælasten.

Mht overliggeren der skal skiftes, fik jeg engang et godt råd som faktisk virkede. I den sidste række af mursten inden din nye overligger sætter du en solid lægte fast med karmskruer i hver mursten samt et par mursten forbi hver side af åbningen. Det lyder som det vildeste fup, men de 2 timer den skulle vores mur virkede det fint så den armerede overligger kunne komme på plads.

Det virker nok bedst hvis væggen alligevel skal pudses bagefter, ellers kan huller i mursten også repareres med det støv du borer ud.

Velkommen til og held og lykke med projektet.
Vifu

Bonden
Efter min menig er der principielt to typer træ der kan bruges. Enten tryk imprægneret uden yderligere behandling, eller Teak eller Ipé der heller ikke behandles.

Det vil give et gråt udseende, men du slipper for at oliebehandlinger evt hærder op så den ligner lak og der kommer vandsamlinger under den ophærdede olie...

www.smallmills.dk kan sikkert hjælpe med træ, specielt hvis du selv kan få det høvlet...

MVH Njord
Hej

Min nabo har sidst år lavet en åben terrasse af sibirsk lærketræ, og det skulle ikke være nødvendig at give det træbeskyttelsesmiddel. Men evt. en olie for syns skyld

biggrin

Med venlig hilsen

Søren
Citat fra Anjins-Honey

Hej

Min nabo har sidst år lavet en åben terrasse af sibirsk lærketræ, og det skulle ikke være nødvendig at give det træbeskyttelsesmiddel. Men evt. en olie for syns skyld

biggrin


Hej

Brug Acacietræ
Kewin, Svendborg

Husk:
Assumptions is the mother of all fuck ups !!!
Tak for de gode råd.
I dag har vi købt huset, som vi så overtager i Juli måned.

Træterassen, bliver et spændene projekt, og den kommer til at blive ret stor, og gå omkring et hjørne.
Hvilket træ vi vil bruge, ved vi ikke endnu, men nu er vi da blevet lidt klogere.
Når den tid kommer, vil jeg prøve at vise billeder, så håber jeg at have en hjemmeside.
Venlig hilsen

Mogens
Annonce
Hej Mogens,

Til lykke med huset.

Bare for en god ordens skyld - uanset hvad I giver træet på terrassen, så sørg for, at der er pigment (farve) i, der beskytter træet mod nedbrydning.
Jeg har lige været forbi Holstebro Tømmerhandel - her har man investeret i egen sav og de havde netop skåret et cedertræ på. Fantastisk duft..... En af grundene til dette var netop at de kan lave gulvplanker i lige den dimension og det træ, som kunden ønsker. Især en fordel, hvis man vil have lidt tykkere brædder.

Mvh.

Jan R.
Hej Mogens

Med hensyn til hvilken type træ du bruger til terrassen, så pas på, for tømmerhandleren vil prøve at sælge dig trykimprægneret eller lærk. Men pas på disse, for din terrasse ligger nok i solen, og så åbner træet sig og tørrer ud, for begge disse træsorter er porøse, dog er lærk (som tømmerhandlerne elsker at kalde "sibirisk") langt bedre end trykimprægneret.

Det bedste ville være Teak, men handelen har endnu ikke opfattet at det er muligt at købe plantage teak til samme pris som lærk, desværre, så brug enten Ipe eller Yellow Balau, begge findes på markedet mange steder og er både gode og holdbare. Du må ikke lade dig spise af med, at f.eks. Yellow Balau kun kan fås med spor, det kan også fås med en glat overflade.

Behandlingen af begge er bedst 1 -2 gange om året med træolje, men de bliver nok grå efter et par år alligevel. Men de åbner sig ikke som de skandinaviske træsorter gør.

God fornøjelse
rolf Sonne
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også