Tilslutning af kogeplade til gammelt kraftstik

Hej :)

Jeg har købt en induktionskogeplade til mit køkken, hvor der før var et fritstående komfur. Jeg har snedkereret et mægtig fint bord til formålet, og er nået til det punkt, hvor jeg skal slutte pladen til. Og nu er jeg lidt forvirret.

Jeg havde egentlig troet at "kraftstik," som man kaldte det i min barndom (jeg er 45), var "to * normal strøm plus jord," forstået som jord, og så varm, varm og kold, kold. Her bruger jeg lingo fra da jeg i sin tid tog en lyd- og lysteknikuddannelse, hvor vi skulle lære om el. Beklager hvis det ikke giver mening. Men i bund og grund at der i det her "fem-polede" kraftstik var jord og så "plus og minus" fra to 220-volt-forbindelser, som så var lidt ude af fase, så man kunne fremtrylle den her noget højere spænding til komfurer og vaskemaskiner.

Nu hvor jeg har kløet mig i de grå ifm. min nye kogeplade og kigget lidt på min el-tavle, så tænker jeg mere at det handler om én jord, én "kold" og tre "varme", altså i alt tre gange "normal" 220v, hvilket jo også forklarer hvorfor der er tre sikringer i gruppen i eltavlen, og ikke to (eller en, som i grupperne til almindelig belysning).

Altså... Det jeg tænker, hvis nu man kigger på de billeder, jeg har, og jeg fortsætter med at tro at der er "tre gange 220v v/16A" i det der kraftstik, så brugte mit gamle komfur én af de tre "varme" til ovnen, og de to resterende "varme" til sine varmeplader. Og min nye induktionskogeplade skal bruge to "varme" til sine kogepladedimser... Måske fordi det er tænkt, at man så kan bruge den sdiste 16-ampere "varme" til en indbygningsovn?

Det komfur, som var sluttet til stikket på billedet, havde gul/grøn jord sluttet til den røde ledning i stikket. Så var der en sort ledning sluttet til den hvide i stikket, endnu en sort sluttet til den blå i stikket, en blå sluttet til den sorte i stikket, og en brun sluttet til den hvide i stikket.

Fra "almindelige" stik er jeg jo vant til gul/grøn til jord og ofte blå og brun til "varm" og "kold." Nu tænker jeg, at blå så "normalt" betyder "kold," brun betyder "varm," og i et fem-polet stik - hvis altså jeg har ret i at der er tre "faser" (?) i det, så har man tænkt "brun betyder stadig varm, og hvis man vil have endnu flere faser, så bliver det via sorte ledninger, som alle er varme." Er det korrekt? Det ville her betyde at mit stik i væggen er rød: jord, sort: "kold," og resten: tre gange "varm." Korrekt?

Hvis alt det er rigtigt forstået, så fortæller min aldrende hjerne mig, at jeg i det her tilfælde lige skal ignorere at der er fem terminaler i væggen og fem terminaler i kogepladen, og faktisk forholde mig til scenarie ét i manualen, hvor der er to "live" (L1 og L2), og "BU" og "GY" (????) er kortsluttet med en kobberdims til at udgøre ét tilslutningspunk.

Dermed vil jeg forbinde GN/YE til den røde ledning i min stikdåse, BU (og dermed også GY, fordi de er forbundet via den der kobberdims) til den sorte i stikdåsen, og så BN og BK til to vilkårlige af grå, blå eller hvid i stikdåsen, og dermed have én utilsluttet blå, grå eller hvid ledning.

Giver det mening? Er det korrekt forstået alt det her?

Mit hus er lidt noget rod, og de tidligere i hvert fald to ejere har været helt blæst, måske endnu mere end mig, men lige præcis de elektriske installationer synes at være installeret af nogen med forstand på hvad de har gjort, så jeg er ret sikker på at farverne i min stikdåse i væggen giver mening (omend det er af ældre dato, og vist også derfor farverne, som vist ikke er helt tidssvarende).

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det var så lang og forvirrende forklaring at jeg næsten opgav midt i. Vi behøver ikke at høre om din studietid for at høre om komfur tilslutning.
komfur        væg
Gul/grøn   > rød
Brun         > hvid
Sort          > grå
Blå            > sort. 
Så ville jeg klippe den grå af i begge ender af komfurkabel når nu  lus er monteret som vist i diagram til venstre.
 

 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Så har jeg fundet ud af det.

Først og fremmeste ift. terminologi, så er "kold" og "varm" tilsyneladende ikke noget, man bruger. N står for neutral ("kold") og L for line ("varm").

Det var faktisk også korrekt, at det er almindeligt for producenterne af komfurer ikke at bruge muligheden for at suge 400V, men i stedet fordele de tre 230V-faser i forbindelsen over apparetets elementer. F.eks. kan man godt have sprunget en sikring og opleve at kun to af fire kogeplader eller blot ovnen ikke fungerer, mens resten fungerer fint. Jeg kan forestille mig, at det gør det nemmere at producere ét produkt, som kan fungere i en bredere vifte af installationsscenarier med minimale modifikationer (jf. de tre muligheder i min kogeplade). Således, at så længe, der kan trækkes to gange 230V/16A, så vil apparetet fungere. Og det kan man vel stort set alle steder, der bruges 230V.

Så var der det med at gennemskue, hvad der reelt kom ud af væggen, nu det gamle komfurs farver slet ikke stemte overens med farverne på lederne i væggen. Så vidt nettet har informeret mig, så er det i dag standard, at blå ledere er N, og brun er L. Som i øvrigt skrives "BU" for blue og "BN" for brown. Det forklarer også noget ift. terminalerne i kogepladen, som jeg tog et billede af. De resterende forkortelser, der er brugt der, er så også farveforkortelser, hvor "GN/YE" betyder "green/yellow", som i dag er standardfarven for jord, "GY" betyder grey, som i dag er standardfarven for L3, altså line eller fase tre, og "BK" betyder black, som i dag er standardfarven for L2, altså fase to.

Så standardfarver i dag: grøn og gul for jord, blå for neutral, og brun, sort og grå for faserne.

Farverne i væggen er jo anderledes, men det er bare fordi det er en ældre installation, og min googling syntes at bekræfte min antagelse om, at sort her var neutral (som jeg kaldte "kold"), rød var jord, og resten så var faser. Men jeg dobbelttjekkede ved at forbinde en lampe til sort plus hvid, verificere at den lyste op, og så forbinde den til sort plus blå og til sidst sort plus grå, og alle gang lyste den op.

Så hvis nogen støder på samme farvekombination, så er det formentlig sådan - men dobbelttjek det lige - at rød er jord, sort er neutral, og resten er faser.

Så summa summarum, endte jeg med at referere til scenarie ét i instruktionsbogen, med kobberbroen skruet fast mellem BU og GY. Dermed forbandt jeg sort (neutral) i væggen til terminal "BU" på pladen. Rød i væggen (jord) til terminal "GN/YE" på pladen, og så hvid og blå (faser) i væggen til terminal "BN" og "BK" på kogepladen.

Og nu spiller det :) Dermed har jeg også en ekstra 16-ampere-fase, jeg evt. kan bruge til en ovn eller lignende, som har brug for 16A.


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis