Vi får udskiftet vinduer om en lille måneds tid og i samme omgang skal køkkenet rives ned. Vores vindue i køkkenet, har en gammel låge under selve vinduet, som nok er brugt i gamle dage til fjerne skrald fra (udefra), hvilket er en løsning jeg desværre ikke kan få vores ellers gode renovationsarbejdere til at gøre brug af ;)
Jeg skal derfor sikre mig at der kommer noget andet som både er acceptabelt pænt og isolerer godt nok.
Vi skal have nyt træ på gavlene, så jeg tænker at i alle løsninger, så skal vi "blot" beklæde med træ udenpå lidt ala den nuværende løsning, men dog gerne helt ned til sokkelen.
Ville I bare bygge et skelet i træ, brug rockwool planer eller Kingspan, og så beklæde udefra med træ ala gavl og spartle op indefra (nok med en plade mellem rockwool/Kingspan og spartelmassen)? Og hvad med eventuel fugt i den nederste del ved sokkelen?
Er tilpas handy, men har ikke nok erfaring med lige med sådan en form for isolering. Snakker selvefølgelig med vinduesfirmaet om hvad der skal laves først (underdel eller isætning af det nye).