Komfur i lystbåd

Hej alle.

Nu, hvor jeg ved jeres hjælp har løst mit problem med bådvarmeren, er det tid at kigge på komfuret.

I båden er der et komfur med 2 blus og en pumpe foran til at lave tryk. Da jeg købte båden, brændte komfuret lystigt på begge blus, men jeg kan ikke finde ud af at tænde det. Såvidt jeg kunne lugte, er det tændvæske til en grill, som den brændte på, og der stod også en flaske af dette i båden.

Jeg pumper tryk på komfuret, åbner for en hane, jeg kan se, det kommer i en meget tynd stråle, men jeg kan simpelthen ikke få det til at brænde.

Hjælp en amatør, som har købt en båd, han ikke aner noget om.

mvh

Peter Falk
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal forvarme dit blus.

Når du har pumpet beholderen op med pumpen, skal du åbne for "blæselampen", sandsynligvis med et lille håndtag foran på konfuret. Lad flammen, den lille stråle du nævner, brænde ca ½ minut, hvorefter du åbner for det rigtige blus, og lukker for forvarmningen.

Husk at have nok tryk på under forvarmningen.

Dit brændstof er ganske rigtig "Grill starter" eller Lampeolie.

Mvh.
bodker

Der er flere former for petroleums brændere.

De aller mest primitive brænder ved en væge, men det er ikke denne type vi taler om.

Så er der en type som den tradionelle primus, her er der en skål lidt under brænderen ( dysen ). Denne fylder du noget sprit i, og ed spritten opvarmer du brænder hovedet, når spritten næsten er brændt ud pumper du tryk på beholderen og skruer op for brænderen, nu forgasses petroleummen og den brænder lystigt og meget effektivt.

Den sidste model er i princippet som nummer to. Men istedet for spritten er der en lille gasbrænder der opvarmer petroleumsbrænderen. Så her tænder du op med gas, der er i en lille beholder nede i komfuret, det fyldes med ligther gas fra en alm ligthergasdåse.

Hvis du ikke kan finde ud af hvilken model du har så sæt et billede eller to ind på siden og vi vil forsøge at hjælpe dig...

MVH Njord
Hej Njord.

Det ser ud som om jeg har petroleumsbrænder nummer 2, som du skriver om.

Og det vil jeg da prøve med sprit osv.

Da jeg nu har fyldt lampeolie i beholderen, tror du så, den vil brænde på det, når den er forvarmet, eller skal jeg skifte til lugtfri petroleum?

På forhånd tak.

mvh

Peter Falk
Den vil brænde på såvel petroleun som lampe olie. Grundlæggende er det det samme produkt, men selvfølgeligt med små forskelle, men ikke betydende i denne sammenhæng.

Gril tændvæske er også lignende, men kan ikke anbefales til brug i en petroliumsbrænder.

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis